Danmark -Risgård og Beckmann på Ligalandsholdet
2007-12-27 12:30:50
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Risgård og Beckmann på Ligalandsholdet

Kasper Risgård fra AaB og Lyngbys Mikkel Beckmann er efterudtaget til Ligalandsholdets træningstur i januar. De erstatter Simon Poulsen, der efter sit skifte til hollandske AZ Alkmaar ikke længere er aktuel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Simon Poulsens rekordskifte fra FC Midtjylland til AZ Alkmaar betyder nye folk i truppen til Ligalandsholdets januartur til Mellemøsten. Landstræner Morten Olsen har i dag udtaget midtbanespillerne Kasper Risgård og Mikkel Beckmann til træningskampene mod arabiske A-landshold. Det oplyser DBU på sin hjemmeside.

Kasper Risgård har tidligere optrådt tre gange for U/20-landsholdet, mens Beckman aldrig har haft fornøjelsen af at trække den rød-hvide landsholdstrøje over hovedet.

Desuden ligger det nu fast, at holdet skal spille tre kampe på sin tur til Den Persiske Golf. Udover Oman og Qatar skal Danmark nu også op mod Bahrain på turen der varer fra d. 20. til d. 31. januar.


Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0