EM -Thomas Sørensen ude af EM
2012-05-29 10:04:10
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Thomas Sørensen ude af EM

Danmarks førstekeeper Thomas Sørensen kommer ikke med til EM. Skaden han pådrog sig mod Brasilien er så usikker, at Morten Olsen foretrækker tre friske målmænd. Kasper Schmeichel er udtaget i stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Sørensen kommer ikke med til EM. Efter den danske førstekeeper pådrog sig en skade i landskampen mod Brasilien, har lægestaben vurderet, at omfanget er så usikkert, at Morten Olsen nu foretrækker tre friske målmænd.

Med i stedet for Thomas Sørensen kommer 25-årige Kasper Schmeichel, der til daglig spiller i Leicester. Kasper Schmeichel har endnu sin landsholdsdebut til gode.

- Det er en tung beslutning, som jeg har måttet træffe, og det er en alvorlig streg i regningen for os sportsligt. Dels er Thomas en fantastisk person og professionel at have i truppen, dels er hans rutine lige præcis, hvad vi har brug for i en slutrunde mod nogle de stærkeste hold i verden. Thomas var naturligvis skuffet over min beslutning, men han har forståelse for vores situation og min disposition, siger Morten Olsen til DBU's hjemmeside.

35-årige Thomas Sørensen har været førstevalg i målet de sidste 11 år. Han fik sin debut på landsholdet i 1999 og har spillet i alt 101 kampe.


Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

92 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0