



Da Danmark slog Finland med 3-1 i Parken i den første EM-kvalifikation, var der malurt i bægret i kampen.
Forsvarsprofilen Andreas Christensen måtte udgå med en skade og bliver næppe klar til næste kamp mod Kasakhstan på søndag.
Efter kampen fortalte landstræner Kasper Hjulmand, at Barcelona-spilleren erstattes.
- AC mærkede noget i sin læg, det er alt, hvad jeg ved.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg udtager en ny midtstopper. Jeg ikke har navn på ham endnu, men der er styr på det. Alt er på plads, siger Hjulmand på pressemødet efter kampen.
Andreas Christensen måtte udgå efter bare et kvarter af kampen og blev erstattet af Victor Nelsson, som gik ind ved siden af anfører Simon Kjær.
Joachim Andersen var oprindeligt udtaget til truppen, men har trukket sig med en skade.