2024-06-05 22:44:31

Ærlig Zanka kæmper: Troede ikke det ville være så svært

Mathias 'Zanka' Jørgensen indrømmer, at han har det svært i den rolle, han har, hvor han skal håbe på, at en skade til enten Simon Kjær eller Victor Nelsson kan ende med at sikre ham EM-billetten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

3 - 1

NO

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen kan ikke gøre meget andet end at vente. 

Men ventetiden er hård. 

Onsdag aften fik den 34-årige danske stopper de sidste 45 minutter på banen i Parken, efter han blev skiftet ind i 2-1-sejren over Sverige, men alligevel er han stadig kun med som gardering. 

I sidste uge fik forsvarsspilleren beskeden om, at han ikke var en del af EM-truppen, men skavanker til både Simon Kjær og Victor Nelsson holder en dør på klem for ham frem til på fredag, hvor Kasper Hjulmand skal indsende den endelige trup. 

Men selvom Mathias ‘Zanka’ Jørgensen godt er klar over sin rolle og situation, har han det svært i den. 

Det fortæller han ærligt efter opgøret mod Sverige i Parken. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Ærlig Zanka kæmper: Troede ikke det ville være så svært
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg ved godt, at jeg er her, hvis der er en af de andre, som ikke bliver klar. Det er jeg som sådan afklaret med, men det er ikke nemt. Det er den rolle, Kasper (Hjulmand, red.) har stillet mig i udsigt til mig, og som jeg sagde, at jeg godt kunne udfylde. 

- Det har været lidt mere udfordrende mentalt, end jeg troede. Jeg går på en eller anden måde og håber på, at der er en af de andre, der ikke lykkedes med at blive klar, og de ved selvfølgelig også godt, at jeg repræsenterer den risiko. 

Èn af os bliver skuffet
Kasper Hjulmand vil efter fredagens træning i landsholdslejren sende en liste til UEFA over de 26 danske navne, der skal med i flyet til Tyskland.

Så er spørgsmålet bare, om ‘Zanka’ er med eller ej. 

- Der er en af os, der bliver skuffet på fredag. Det har jeg brugt de sidste 24 timer på at bearbejde. Jeg troede ikke, det ville være så svært, og jeg ved ikke, om det er en ubehagelig følelse, men det er en ny følelse og en underlig følelse, som jeg ikke har prøvet før. 

- Det har oftest mere været en konkurrencesituation, og det er det ikke her. Der er der blevet truffet et valg, og det er lidt underligt, at vi alle lidt går og afventer, hvem der når at blive klar. 

Hvordan dealer man med det? 

- Det ved jeg ikke. Jeg ved det ikke… Det er et godt spørgsmål, og jeg har selv stillet mig selv det spørgsmål et par gange og brugt det meste af dagen i går (tirsdag, red.) på at tænke over det og prøve at bearbejde de følelser, som jeg går med inde i kroppen. 

Har du en eller anden fornemmelse af, hvor tæt du er på at komme med til EM?

- Nej, det handler jo om, hvorvidt de to, der har problemer, kommer sig over deres problemer. Det er så simpelt, det er, og indtil da er jeg her for at hjælpe Danmark og hjælpe gutterne, og hvis det betyder, at jeg skal med på flyet, så er jeg det, og ellers har jeg ferie på fredag. 

Overvejede at sige nej
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen lægger samtidig heller ikke skjul på, at der var en eller anden form for tvivl i ham, da Kasper Hjulmand mandag aften ringede for at indkalde ham som en gardering. 

- Selvfølgelig overvejer man det. Der er altid et ego og et menneske, som siger ‘ved du hvad, jeg har også et liv og en familie, som ikke skal passes, men som skal respekteres’. 

- Jeg er 34 år gammel. Det havde været noget andet, hvis jeg var 22, hvor det er nemt at sætte alt andet på pause. 

Alligevel var der en grund til, at han endte med at sige ja, og som betyder, at han nu har en reel mulighed for at snuppe en EM-plads. 

- Alle de tanker går selvfølgelig gennem hovedet på én, men omvendt så er der måske ikke mange flere gange, jeg får lov til at repræsentere Danmark, så det var også med i overvejelserne. Så efter en god snak derhjemme, blev vi enige om, at det var værd at spille chancen, siger Mathias ‘Zanka’ Jørgensen.

Fredag står det klart, hvem der skal med i den endelig EM-trup, inden det danske landshold lørdag møder Norge i den sidste testkamp.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

3 - 1

NO

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce