Det var ikke godt!
Ordene fra Brian Riemer var ikke til at misforstå.
Landstræneren var godt og grundigt irriteret over, at Joachim Andersen og Pierre-Emile Højbjerg ikke er til rådighed mandag mod Serbien.
De fik begge en advarsel mod Spanien og skal nu afsone karantæne i mandagens afgørende kamp om andenpladsen i Nations League.
En kamp, der på mange måder er ret afgørende for det danske landshold.
For ét point sikrer andenpladsen, men det sikrer samtidig en plads i final-8 i Nations League og endnu vigtigere: Det sikrer topseedning til VM-kvalifikationen, når der er lodtrækning i december.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi mister vores anfører og en af forsvarsgeneralerne. Det er ærgerligt, men det er en opgave, der skal løses. Jeg kommer nok ikke til at sove meget i nat.
- Men vi har en liste klar og ved, hvilke muligheder vi kan vælge, forklarer Brian Riemer, der formentlig først lørdag formiddag sætter navn på de to spillere, som skal erstatte Andersen og Højbjerg.
Sikkert er det, at der bliver udtaget en midtbanespiller og en midtstopper til at supplere de to rutinerede spillere, der nu rejser hjem til deres klubber i henholdsvis England og Frankrig.
Det er tvivlsomt, hvor meget de to nye kan nå at træne med landsholdstruppen. Der er afrejse søndag og træning på kampbanen i Serbien søndag, inden kampen mandag aften.
- Vi har en stærk tro på, vi kan rejse til Serbien og skabe det resultat, vi skal bruge. Planen er, at vi træner senere lørdag, rejser søndag og spiller mandag. Vilkårene er, at der ikke er lang tid til næste kamp. Sådan er præmisserne. Det accepterer vi, fastslår Brian Riemer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere



Danmark






































