2022-06-06 19:17:09

Danmark skifter fire: Cornelius bænket igen

Kasper Hjulmand laver fire ændringer fra start mod Østrig, men Andreas Cornelius er ikke blandt de heldige. Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite får chancen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andreas Cornelius lavede et forrygende indhop og sikrede i fredags Danmark en 2-1-sejr over Frankrig, men det giver ham ikke en startplads mod Østrig.

UEFA har netop offentliggjort Danmarks startopstilling, og her er fire ændringer sammenlignet med de startende 11 på Stade de France.

Rasmus Nissen Kristensen, Mathias Jensen, Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen afløser Daniel Wass, Thomas Delaney, Andreas Skov Olsen og Kasper Dolberg.

De danske oversiddere mod Østrig er Jonas Wind, Christian Nørgaard, Kasper Dolberg og Andreas Christensen.

Der er kampstart på Ernst Happel Stadion i Wien klokken 20.45, og du kan naturligvis følge landskampen via liveblog på bold.dk.

Danmarks startopstilling:

Kasper Schmeichel – Joachim Andersen, Victor Nelsson, Jannik Vestergaard – Rasmus Nissen Kristensen, Pierre-Emile Højbjerg, Mathias Jensen, Joakim Mæhle – Martin Braithwaite, Yussuf Poulsen, Christian Eriksen

59 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0