2022-12-02 06:30:01

DBU-boss frygter ikke fan-flugt: Landsholdet har en stor betydning

Fodbolddirektør i DBU, Peter Møller, frygter ikke, at den skuffende VM-slutrunde har ødelagt forholdet til de danske fans. Det har nemlig set godt ud med den danske opbakning, og den kommer til at fortsætte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Doha, Qatar

Sommeren 2021 er lige pludselig meget langt væk i erindringen, efter det danske landshold skuffede fælt ved VM-slutrunden i 2022, hvor det blev farvel og tak til Kasper Hjulmands tropper efter tre kampe.

Her viste de danske spillere på ingen måde det spil og gejst, som sidste år fik hele nationen til at blive forelsket i fodboldlandsholdet igen, hvor det lige siden kun er gået en vej med masser af fans i Parken.

Drømmen om VM-guld og fest i december endte dog brat efter tre skuffende kampe, men det kommer ikke til at betyde noget for opbakningen til det danske landshold.

Det fortæller fodbolddirektør Peter Møller ved det sidste pressemøde ved VM for Danmarks vedkommende.

- Det håber og tror jeg da ikke, når man ser på de arrangementer, som har været i Danmark, og de seertal fra DR1 og TV2. Billetsalget til kampene i 2023 er også allerede gået i gang, og det vidner bare om debatten om tre fodboldkampe, hvor vi ikke spillede, som vi skulle, og det er vi skuffet over.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -DBU-boss frygter ikke fan-flugt: Landsholdet har en stor betydning
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det var ikke godt nok, og det skal vi tage tæskene for. 

- Men at skylle alt det ud, som har været bygget op gennem rigtig lang tid med gode resultater, godt fundament og en lys fremtid, også inden Kasper blev ansat, det tror jeg ikke. Der er ingen, som går igennem livet uden at få nogle tæsk og dårlige perioder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Møller tilføjer, at ni skuffende dage i ørkenstaten ikke burde ødelægge den specielle forbindelse til fansene, og derfor vil den store opbakning stadig være at finde, når det går løs igen.

- Da der var allermest brug for det til slutrunden, rakte danskerne ud til holdet. Nu har vi også brug for et boost til Finland-kampen, som er i marts måned. Så nej, fodbold og landsholdet har stadig en stor betydning for danskerne, og jeg er ret sikker på, at den opbakning vil vare ved. 

- Det vil stadig være med, at vi finder tilbage til det, som vi kan og er gode til. Vi står op for det. Så jeg frygter det ikke, lad mig sige det sådan, slår Peter Møller fast.

Hvad synes I? Har I mistet lyst til at bakke landsholdet op efter et skuffende VM? Lad os høre jeres kommentarer nedenfor.

39 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0