Danmark -DBU-formand får overborgmesterløn
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
2026-03-08 16:00:00
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

DBU-formand får overborgmesterløn

I fremtiden skal DBU’s formand aflønnes som overborgmesteren i København – det svarer til en løn på 1.551.612 kr. – Jesper Møller får i dag løn fra UEFA, hvor han er steget til 1,875 mio. kr. efter udnævnelsen til vicepræsident.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aalborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Det er et stort ansvar at være formand for DBU.

Åbenbart så stort og ansvarsfuldt, at det skal lønnes på linje med overborgmesteren i København.

Mens man i Københavns Kommune balancerer med et budget på 47,2 mia. kr., var indtægterne hos DBU i 2025-regnskabet på 533 mio. kr.

1.551.612 kr. skal formanden for DBU i fremtiden modtage for posten som politisk chef for det største specialforbund i Danmark. Derudover skal formanden også have en pensionsordning på 15 procent.

Det blev slået fast på DBU’s repræsentantskabsmøde søndag i Aalborg, hvor de danske klubber var samlet til det årlige møde.

- Vi vil gerne sende et signal til fremtidens kandidater om den lønpolitik, vi fører. Vi forventer ikke, at vi skal foretage ændringer på området de næste år, siger Ole Jacobsen, der er næstformand i DBU.

- Det er den model som økonomi- og aflønningsudvalget har indstillet. Og nu har vi spurgt repræsentantskabet, der nu har valgt den model, tilføjer Jesper Møller.

For Jesper Møller får det ingen praktisk betydning, fordi han aflønnes af UEFA, så længe han har en betydende post i det europæiske fodboldforbund.

Derfor har han frasagt sig lønnen i DBU.

Med stigningerne i lønningerne til DBU’s politisk valgte spidser, er der tale om en samlet ekstraudgift på 650.000 kr. årligt for DBU.

196501
Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Stor lønstigning
Jesper Møller har ingen grund til at klage over den løn, han modtager fra UEFA.

Der er penge i at være fodboldpolitiker på den store, europæiske scene.

Specielt når man er en del af magten i UEFA.

Efter udnævnelsen til vicepræsident er hans vederlag således steget med 337.500 kr. om året.

- Jeg har hidtil fået 205.000 euro fra UEFA. Det står i hvert fald på en lønseddel

Nu stiger du til 250.000 euro (1,875 mio. kr.). Beholder du det hele selv eller modregner du med DBU?

- Jeg har, siden jeg blev valgt i 2019, fået et lavere honorar i UEFA end formandshonoraret er i DBU.

- Så det passer meget godt med det, jeg har til gode, siger Jesper Møller.

Fra 2019 og årene frem modtog Jesper Møller 1,2 mio. kr. som medlem af den mest magtfulde komite i UEFA.

Jesper Møller frasagde sig formandshonoraret i DBU, da han blev valgt ind i UEFA i 2019. Så han ikke får dobbelthonorar.

Det ordinære bestyrelsesvederlag i UEFA er faktisk lavere end formandshonoraret hos DBU.

221552
Foto: Claus Bonnerup

Øvrige bestyrelse stiger i løn
Formanden for DBU har hidtil været aflønnet efter borgmestervederlaget i en kommune med flere end 80.000 indbyggere.

Under normale omstændigheder skulle Jesper Møller i 2026 modtage 1.384.513 kr. i vederlag om året som DBU-formand.

DBU’s to næstformænd – Thomas Christensen og Ole Jacobsen – modtager 25 procent af formandens honorar plus et ekstra vederlag på fem procent, så længe Jesper Møller har internationale opgaver i UEFA. Det betyder, at de i 2025 hver har modtaget 390.788 kr. om året for at være næstformand.

De menige bestyrelsesmedlemmer har hver modtaget 130.263 kr. i honorar i 2025.

Deres vederlag vil stige i 2026 efter som formandsvederlaget skal aflønnes som overborgmester.

De to næstformænd vil i 2026 modtage 465.483 kr., mens den øvrige bestyrelse stiger til et vederlag på 155.161 kr. om året.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce