Det bliver snart dyrere, hvis du vil se det danske landshold i Parken.
DBU oplyser torsdag, at billetpriserne stiger i 2026.
Prisjusteringen sker som følge af den generelle prisudvikling i samfundet og betyder, at billetniveauet opdateres for første gang siden 2021, lyder det.
- Vi mærker en massiv og vedvarende opbakning til Herrelandsholdet, og det er vi både stolte af og dybt taknemmelige for.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at det fortsætter. Vi ved godt, at en prisstigning ikke er en positiv nyhed, men efter flere år uden justering er den nu nødvendig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det handler både om at følge den generelle prisudvikling og om at sikre, at vi fortsat kan skabe stærke rammer og unikke oplevelser omkring kampene.
- Samtidig er billetindtægterne med til at udvikle dansk fodbold, så vi også fremover kan løfte både landsholdene og fodbolden bredt i hele landet, siger Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU, i en pressemeddelelse.
Danmarks næste hjemmekamp er mod Nordmakedonien i playoff-semifinalen i VM-kvalifikationen.
Kampen spilles den 26. marts.

Sådan stiger billetpriserne
De nye priser gælder Herrelandsholdets hjemmekampe fra 2026 og afhænger af priszonen på stadion og din abonnementstype.
Nye billetpriser:
- Kongepladser: 950 kr. → 1.000 kr. (+50 kr.)
- Det fulde overblik: 600 kr. → 650 kr. (+50 kr.)
- Gode pladser til prisen: 400 kr. → 425 kr. (+25 kr.)
- Budgetpladser: 300 kr. → 325 kr. (+25 kr.)
- Begrænset udsyn: 200 kr. → 200 kr. (uændret)
- Den Røde Mur: 400 kr. → 425 kr. (+25 kr.)
- Kørestolspladser: 400 kr. → 400 kr. (uændret)
Nye priser for ForDanmark-abonnementer – månedligt:
· Den Røde Mur: 120 kr. → 145 kr. (+25 kr.)
· For Alle voksen: 120 kr. → 145 kr. (+25 kr.)
· For Alle børn: 60 kr. → 73 kr. (+13 kr.)
· Plus: 180 kr. → 220 kr. (+40 kr.)
Nye priser for ForDanmark-abonnement – årligt:
· Basis: 100 kr. → 130 kr. (+30 kr.)
Kilde: DBU

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe
Hattrick | Afsnit 72Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.
Læs mere
Danmark
VM kval. UEFA


































