Morten Wieghorst forlader det danske A-landshold efter seks år.
Fredag har assistenttræneren meddelt, at han stopper, når kontrakten udløber i juni.
I et skriftligt svar til Bold sætter DBU’s fodbolddirektør Peter Møller ord på Wieghorsts stop, som ifølge ham efterlader et markant aftryk på landsholdet.
- Morten Wieghorst har med sin høje faglighed, store erfaring og stærke menneskelige egenskaber været en særdeles værdsat og vigtig sparringspartner for både landstrænere og spillere.
- Han har bidraget til at skabe kontinuitet, kvalitet og et stærkt miljø omkring holdet.
- Vi skylder Morten en stor tak for en professionel, loyal og dedikeret indsats gennem knap seks år i DBU, skriver han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig har vi stor respekt og forståelse for, at han nu ønsker at søge nye udfordringer. Morten efterlader et markant aftryk på Herrelandsholdet gennem de seneste år, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.
Peter Møller oplyser samtidig, at arbejdet med at finde afløseren for Wieghorst er i gang.
- Vi er allerede i gang med at sætte trænerteamet rundt om Brian Riemer og vil i den kommende tid inden Nations League-kampene i september og oktober vurdere, hvilke kompetencer der er brug for i trænerstaben.
Du kan læse mere om Morten Wieghorsts beslutning her.
Danmark spiller efter planen to testkampe i Juni, hvorefter Nations League altså venter i september og oktober.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Danmark
































