2022-12-01 09:20:31

De danske VM-spillere skal beskyttes: De har ikke fortjent hadbeskeder

Landstræner Kasper Hjulmand håber på, at folk vil lade de danske spillere være efter VM-fadæsen, og derfor skal de beskyttes fra ting som blandt andet hadbeskeder, da de ikke har fortjent den slags.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Doha, Qatar
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

AUS

1 - 0

DAN

60'
1 0
Matthew Leckie
Mål

Tre kampe og så hjem til jul.

Danmarks VM-drøm blev i stedet til et mareridt, efter det blev til et exit efter kun tre kampe med et enkelt point i bagagen i en gruppe, som tæller Frankrig, Tunesien og Australien.

Dermed vender landsholdet snuden hjem, men inden afrejse havde landstræner Kasper Hjulmand og fodbolddirektør Peter Møller stillet sig til rådighed på et sidste pressemøde på qatarsk grund, hvor bold.dk også var til stede.

Her kom Hjulmand ind på den store skuffelse over, at de ikke fik vist deres vanlige niveau, men i samme ombæring havde han en opfordring til den danske presse og folk hjemme i Danmark.

- Der er mange ting, som går gennem hovedet på mig i den her tid, som vi også er en del af. Det er en tid, hvor alt er sort eller hvidt. Alt er enten en succes, hvor man skal vinde det hele, ellers er det en dundrende fiasko. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -De danske VM-spillere skal beskyttes: De har ikke fortjent hadbeskeder
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi har fejlet, og det er ikke godt nok. Men det betyder ikke, at den du er, er dårlig. Der er ingen tvivl om, at de her spillere skal beskyttes. Man skal stoppe med, hvad man egentlig har lyst til at skrive.

- Jeg vil også opfordre pressen til ikke at skrive, hvad I tror, er virkeligheden fra sociale medier og sakse ting ud som hadbeskeder. Spillerne har ikke fortjent det. I må gerne gøre det over for mig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan godt tage det, og det er også mit ansvar. Men spillerne skal også skånes, lyder det fra Kasper Hjulmand.

Landstræneren slog desuden fast, at de sagtens kan tage andet end skuffelsen med hjem, fordi det har været vigtig læring.

- Vi skal nok rejse os og vise igen, hvem vi er. Vi kommer tilbage med en fornyet styrke. 

- Enten vinder man, ellers er man i gang med en accelererede læringsproces. Det er det, som man lærer, når man får en på tuden. Man lærer hurtigere, og det vil vi bruge i de kampe, som der venter, afslutter Kasper Hjulmand.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

AUS

1 - 0

DAN

60'
1 0
Matthew Leckie
Mål

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0