Det er varmt i Qatar, og det har det danske fodboldlandshold nu også fundet ud af.
Kasper Hjulmand og co. har nemlig valgt at ændre deres træningstider, så de træner om eftermiddagen frem for et træningspas om formiddagen.
Det var tilfældet fredag, hvor træningen blev rykket fra klokken 10:30 til 16:30 qatarsk tid, og i mixed zone inden træningen kom Hjulmand nærmere ind på ændringen.
- Det er på grund af varmen. Det er ikke kommet bag på os, fordi vi har hele tiden leget med tanken. Vi kan allerbedst lide den rytme, hvor vi træner om morgen, men vi fandt ud at, at vi ikke kan få den rette intensitet på træningerne.
- Det var 34/35 grader på det tidspunkt. Vi havde lavet en masse beregninger, og vi havde regnet med, at det ville være mellem 25 og 30 grader på det tidspunkt, men det er altså varmere.
- Så det er for varmt til, at vi i dag og lørdag kan få den intensitet, som vi gerne skal have ind i træningerne. Plus så er det nye tidspunkt der, hvor vi ca. skal spille den første kamp på. Så det passer bedst sådan, lyder det fra Kasper Hjulmand.
Martin Braithwaite var enig med Hjulmand, da temperaturen på træningsanlægget var for voldsom til, at de kunne få den bedst mulige træning ud af det.
- Det var rigtig varmt torsdag, så det er godt, at vi ikke spiller på det tidspunkt. Men nu kommer træningen til at ligge på et tidspunkt, hvor vi kommer til at spille kamp, så det er lidt bedre.
I næste uge bliver det en smule koldere i Qatar, og derfor vil Kasper Hjulmand og co. vurdere de kommende dage, om de skal fortsætte med at træne om eftermiddagen.
Det er på tirsdag klokken 14:00 dansk tid, at Danmark og Tunesien sparker deres VM-slutrunde i gang.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FIFA VM
Danmark






































