2022-09-26 07:30:01

Dolberg føler sig endelig fit: Har været en røvsyg periode

Landsholdsangriberen Kasper Dolberg fortæller, at han langt om længe føler sig fit, efter det han selv beskriver som en røvsyg skadesperiode.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

DAN

2 - 0

FRA

34'
1 0
Kasper Dolberg
Mål
39'
2 0
Andreas Skov Olsen
Mål

Søndag aften fik Kasper Dolberg tilendebragt sin 208 dages måltørke, da angriberen kom på tavlen i Danmarks 2-0-sejr over Frankrig.

Da Sevilla-danskeren efter kampen talte med pressen, var han naturligvis glad for sin scoring, men samtidig undrede han sig også over det fokus, der ude fra har været omkring hans periode uden mål.

- Det siger I godt nok alle sammen, men jo - det var da dejligt at få scoret, lød det fra Dolberg, da han blev spurgt til den målløse periode.

Forinden søndagens kasse havde Dolberg ikke scoret siden den 1. marts, men den 24-årige landsholdsangriber understregede, at de manglende mål ikke har været et fokus hos ham. 

- Jeg har slet ikke fokuseret på det. Jeg har arbejdet på at blive fit, så jeg forstår ikke, hvorfor det har været en ting, sagde Dolberg og forklarede videre.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Dolberg føler sig endelig fit: Har været en røvsyg periode
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg har ikke været igennem så mange forløb med skader og heller ikke et så langt skadesforløb før, så det har bare været røvsygt og kedeligt, og jeg har bare savnet at spille fodbold, så det var fantastisk at kunne gøre det i dag (søndag, red.). 

Føler du dig helt fit nu? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Altså jeg føler jo, at min krop har det godt, og jeg føler mig stærk, hurtig og sådan nogle ting. Så nu skal jeg bare spille nogle flere kampe. Det er egentlig det eneste, der kan hjælpe på det, sagde Dolberg.

Kasper Dolberg døjede med en skulderskade, der blandt andet forhindrede ham i at deltage i Nice' træningslejr. 

Derudover fik den danske angriber for et år siden konstateret sukkersyge, hvilket han har skulle vænne sig til at leve med.

I slutningen af sommerens transfervindue skiftede Dolberg fra Nice til Sevilla på en lejeaftale, der løber frem til slutningen af indeværende sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

DAN

2 - 0

FRA

34'
1 0
Kasper Dolberg
Mål
39'
2 0
Andreas Skov Olsen
Mål

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0