2025-07-02 16:15:00

EM-kvinder på ny kanal: DR slået af Viaplay

DR betalte ikke nok for rettighederne til kvindernes EM-slutrunde i fodbold, der nu vises på Viaplay. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Onsdag starter EM-slutrunden i fodbold for kvinder i Schweiz.

Når Danmark fredag spiller åbningskamp bliver det ikke Danmarks Radio, der viser kampen mod arvefjenderne fra Sverige.

Danmarks Radio, der ellers har lavet dokumentar om kvindelandsholdet og vist alle kvalifikationskampe, er blevet sendt på sidelinjen.

Siden 2015 har kvindelandsholdet været fast inventar på DR, men under den forestående EM-slutrunde, er de blevet slået i opløbet af Viaplay.

Klapper i om budstørrelse
Og det ærgrer i den grad Anders Kern Boje, der er underdirektør i Danmarks Radio.

 - Vi er meget ærgerlige over, at vi ikke viser kvindernes EM-slutrunde. Specielt fordi vi siden 2015 har haft en landsholdsstrategi med at vise kvinderne på vores kanaler.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -EM-kvinder på ny kanal: DR slået af Viaplay
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er ingen hemmelighed, at vi har gjort forsøget, men andre har valgt at betale mere for rettigheden, siger Anders Kern Boje.

Når I ikke har rettighederne til kvindernes EM-slutrunde, er det jo et udtryk for, I ikke har budt nok. Har I været for nærige?

- Vi laver altid et bud i forhold til vores strategi og økonomiske rammer i Danmarks Radio. I det her tilfælde har vi ikke fået slutrunden, og det er selvfølgelig meget ærgerligt.

Hvad har I budt?

- Jeg kommenterer aldrig på tal.

Jeg har hørt, I betalte 75 mio. kr. i DR for at dele EM-slutrunden i Tyskland sidste år med TV 2. Prioriterer i herrerne højere end kvinderne?

- Som sagt kommenterer jeg ikke tal. Men jeg vil gerne sige, at vi naturligvis har en grænse for, hvad vi kan og vil betale for et produkt, siger Anders Kern Boje, der understreger, at DR kommer til at dække EM-slutrunden på en anden måde.

- Selv om vi ikke viser kampene, vil de kunne høres på P4, lige som vi på DR.dk også vil følge slutrunden med dansk deltagelse.

- Vi kommer til at gøre meget ud af slutrunden og vi fortsætter med at vise kvinderne frem mod 2027, selv om seerne skal finde en anden kanal under EM-slutrunden i Schweiz, understreger Anders Kern Boje.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Relevant indhold
Hos Viaplay vil vi gerne præsentere vores kunder for det vigtigste og mest relevante sportsindhold.

- Det må man i den grad sige, at en EM-slutrunde i kvindefodbold er denne sommer.

- Så når vi får mulighed for at sikre os rettighederne til den, så gør vi det meget gerne og glæder os til at præsentere vores seere og brugere for en forhåbentlig både spændende, seværdighed og succesfuld slutrunde, siger Benjamin Munk, der er fodboldchef hos Viaplay.

Han har store forventningerne til EM-slutrunden de kommende uger på Viaplays kanaler.

- Vi ved fra VM, som vi sendte for to år siden, at der er massiv interesse for vores kvindelandshold, når de deltager i slutrunder.

 - Derfor forventer vi naturligvis, at mange mennesker vil tage del i EM-festen på vores platforme. Vi kommer i hvert fald til at gøre vores til at lave en dedikeret og engageret dækning af slutrunden, hvor vi både vil være helt tæt til stede i Schweiz omkring det danske hold, men naturligvis også dækker det danske hold med studieudsendelser hjemme fra København, siger Benjamin Munk. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce