Hans navn er blevet nævnt utallige gange.
Men Kent Nielsen blev aldrig landstræner.
Han når dog at smage lidt til landstrænerjobbet, fordi han får en rolle omkring det danske landshold i en alder af 64 år.
Tipsbladet skrev fredag, at Kent Nielsen er i spil som Brian Riemers assistenttræner.
Nu kan Bold løfte sløret for, at Kent Nielsen er manden, der får jobbet som afløser for Morten Wieghorst i en rolle som en af landstrænerens assistenter.
DBU har endnu ikke afsløret, hvem der skal træde ind i rollen som en af assistenterne. Siden Brian Riemer tiltrådte har Daniel Agger, Morten Wieghorst og Kenneth Weber været de tre assistenter.
Riemer tavs
Men det er tæt på, afslørede Brian Riemer på lørdagens pressemøde i Odense, hvor han dog ikke talte over sig.
På lørdagens pressemøde var Brian Riemer ikke meget meddelsom om den fremtidige assistent.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bliver Kent Nielsen din assistent?
- Det har jeg ingen kommentarer til. Vi har haft en del samtaler med en del typer.
- I den sidste ende er det mit valg i samråd med Peter Møller. Det er vigtigt, at det er en, der vil hjælpe spillerne, en der vil passe i staben og hjælpe Danmark til at skabe resultater.

- Det har betydet flere samtaler, fordi vi har været grundige. Vi er tæt på at være i en afklaret situation, siger Brian Riemer.
Men den skulle være god nok. Europamesteren fra 1992, Kent Nielsen bliver Brian Riemers assistent.
Kent Nielsen ventes at få en kontrakt med samme længde som landstræneren – frem til og med EM-slutrunden 2028.
Bold har via sms været i kontakt med Kent Nielsen, der for tiden holder ferie.
Han meddeler, han ingen kommentarer har til spekulationerne om hans trænermæssige fremtid.

Hvad øjet ser
Kent Nielsen er berømt for at træffe beslutninger ud fra, hvad han ser på banen frem for at bruge de mange tekniske hjælpemidler, som findes i dag i moderne fodbold.
Mange klubber og landshold har en hær af analytikere, men det er ikke på det område, at Kent Nielsens største styrker er som fodboldtræner.
Han er, hvad man rolig kan sige, en gammeldags træner, der handler ud fra det, øjet ser på grønsværen.
Han har i Silkeborg været berømt for et af de mindste træner-setup i Superligaen.
På landsholdet skal han ikke bekymre sig om data-analyse. Her råder man over mange kompetente analytikere i det nuværende setup.
Thomas Sørensen er analysechefen på landsholdet, mens Kenneth Weber også er stærk analytisk med data-gennemgang.
Flest kampe i Superligaen
Kent Nielsen var med til at vinde Europamesterskabet med Danmark i 1992.
Siden har han haft en markant trænerkarriere i Superligaen, hvor han har vundet The Double – mesterskab og pokal – i 2014.
Han har været træner i AGF, AC Horsens, AaB, Brøndby, OB og altså siden 2019 i Silkeborg.
Han rykkede Silkeborg ned fra Superligaen i den første sæson. Men det blev hurtig tilbagevenden, hvor klubben siden vandt bronzemedaljer i 2021-22 sæsonen. Efterfølgende vandt han også pokalfinalen i 2023-24 med klubben med sejren over AGF.

Ingen trænere har stået i spidsen for flere kampe i Superligaen end Kent Nielsen.
614 kampe har Kent Nielsen haft ansvaret for i en af de seks klubber, han har haft ansvaret for.
Aftalen med Silkeborg blev sidste sommer forlænget frem til sommeren 2028.
Men den aftale ender nu med at blive afbrudt i utide, fordi han får en rolle som assistenttræner for Brian Riemer på landsholdet.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Danmark




































