Den stod på fest, farver og øl, da det danske landshold fredag aften sikrede sig billetten til EM næste sommer.
Efter sejren over Slovenien gav Kasper Hjulmand grønt lys til, at spillerne kunne fejre det, og spillerne tog derfor på en bytur i det københavnske natteliv.
Få dage senere blev det til et skuffende nederlag til Nordirland, der betød, at det danske landshold satte et skidt punktum på en bøvlet EM-kvalifikation.
Var det en fejl?
- Nej, det synes jeg ikke. De stod snorlige, vi trænede klokken 13, og der var ikke nogen, der har været tæt på ikke at kunne træne, svarede Kasper Hjulmand.
Landstræneren fortryder derfor heller ikke sin beslutning. Der skulle nemlig være plads til at fejre, efter kvalifikationen kom i hus.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er så få stunder som dem, hvor man opnår en målsætning. Vi vinder puljen. Vi skal til EM. Der er mange, der vil bytte med os, så jeg synes, det er det rigtige, at man i et par timer får lov til at nyde sådan en kvalifikation.
- Jeg kan ikke se, at det er det, der er problemet.
Kunne ikke mærke byturen
Rasmus Nissen forklarer efter nederlaget, at han i hvert fald ikke kunne mærke, at han for nylig var en tur i byen.
- Jeg kan ikke mærke det. Jeg ved ikke med nogle af de andre. Der er gået et par dage alligevel.
- Men det er klart, at når man kvalificerer sig til EM, så skal man også have lov til at fejre det, og det gjorde vi, siger Nissen, der ikke mener, at byturen havde en betydning for mandagens indsats.
- Men det har ikke noget med vores præstation at gøre i dag. Jeg føler ikke, at vi manglede hverken kraft eller energi.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Danmark




































