2026-07-29 13:49:42

FIFA-planer: DBU har modtaget brev fra Infantino

DBU bekræfter, at de har modtaget et brev, hvor FIFA fortæller om planerne om at sælge aktier i kommercielt selskab, skriver Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

DBU har modtaget et brev fra præsident Gianni Infantino.

Det bekræfter unionen til Ritzau.

Her fremgår det blandt andet, hvordan FIFA har planer om at etablere et kommercielt selskab og sælge aktier for over 27 milliarder kroner.

DBU bekræfter også, at FIFA har givet DBU en deadline frem til 19. september til at svare.

FIFA lancerede tirsdag en plan om at etablere og frasælge dele af et kommercielt selskab, der skal øge indtjeningen til forbundets turneringer.

I alt vil FIFA rejse et beløb svarende til 27,6 milliarder kroner, og overskuddet skal geninvesteres i fodbolden.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -FIFA-planer: DBU har modtaget brev fra Infantino
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Forslaget kræver opbakning fra et flertal af FIFA 211 medlemsforbund, før det kan blive en realitet.

Læs mere om det her.

DBU reagerede tidligere tirsdag på planerne fra FIFA.

- På linje med UEFA så tager DBU det her meget alvorligt. Der er tale om et forslag, som vi kun har læst om i medierne, men med potentielt meget vidtrækkende konsekvenser for international fodbold.

- Derfor er det afgørende, at vi får det fulde overblik over indholdet og processen. Kun på den baggrund har vi mulighed for at drøfte sagen i DBU og med vores kolleger i UEFA og efterfølgende forholde os til indholdet, lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen.

Podcast Cover

AGF jagter miraklet

Hattrick | Afsnit 161

AGF bliver ikke spået store chancer for avancement mod Lech Poznan, men Niels Frederiksen nægter at tage let på opgaven mod de danske mestre. Vi ringer til Bolds udsendte for at tage temperaturen i Poznan. 

Læs mere
-16:40

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce