Lars Knudsen og Daniel Agger har tirsdag udtaget deres landsholdstrup til de kommende Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien i september.
I truppen er der et par nye og overraskende ansigter med i form af blandt andre Patrick Dorgu, Albert Grønbæk, Morten Frendrup og Matt O’Riley.
Af de fire nye er det kun O’Riley, der har A-landskampe på cv’et – to styk, senest i marts i år.
Derudover er der også gensyn med Victor Nelsson og Gustav Isaksen på landsholdet, mens der er en stribe spillere, som er fraværende i forhold til EM-truppen senest.
Thomas Delaney og Simon Kjær har som bekendt meldt deres landsholdsstop ud for nyligt, hvorfor de ikke er med i truppen.
Derudover er Andreas Christensen, Joakim Mæhle og Rasmus Højlund ude med skader, mens Mathias Zanka Jørgensen, Mathias Jensen, Anders Dreyer og Jacob Bruun Larsen heller ikke er med i truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Pierre-Emile Højbjerg er desuden ny anfører på landsholdet efter Simon Kjærs stop. Læs mere om det her.
Danmarks landsholdstrup:
Kasper Schmeichel, Celtic
Frederik Rønnow, Union Berlin
Mads Hermansen, Leicester
Patrick Dorgu, Lecce
Alexander Bah, Benfica
Jannik Vestergaard, Leicester
Joachim Andersen, Fulham
Rasmus Nissen Kristensen, Frankfurt
Victor Kristiansen, Leicester
Victor Nelsson, Galatasaray
Morten Frendrup, Genoa
Albert Grønbæk, Rennes
Matt O’Riley, Brighton
Christian Eriksen, Manchester United
Christian Nørgaard, Brentford
Gustav Isaksen, Lazio
Mikkel Damsgaard, Brentford
Morten Hjulmand, Sporting
Pierre-Emile Højbjerg, Marseille
Andreas Skov Olsen, Club Brugge
Jonas Wind, Wolfsburg
Kasper Dolberg, Anderlecht
Yussuf Poulsen, RB Leipzig
🇩🇰 𝐓𝐑𝐔𝐏𝐏𝐄𝐍 🇩🇰Her er de 23 spillere, der skal sparke Nations League i gang mod Schweiz og Serbien 💪🏼Husk, du kan købe billetter til de to kampe inde på https://t.co/pIasx4eIhg 🎟️📸 @fbbillederdk #ForDanmark pic.twitter.com/XbfWEVMDFX
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) August 27, 2024

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark
UEFA Nations League A































