Thomas Gravesen holdt ikke igen i sin kritik af Kasper Hjulmand, da landstræneren udtog sin trup til de to testkampe mod Schweiz og Færøerne.
Onsdag kan DR så løfte sløret for, at de har gaflet den tidligere landsholdsspiller som ekspert under EM i Tyskland.
Men går du og tror, at det kommer til at få betydning for Thomas Gravesens måde at ytre sig på, så kan du godt tro om igen.
Han kommer ikke til at ændre sig overhovedet. Det slår han fast over for Bold.
- Jeg tror bestemt ikke, at DR er modstander af det arbejde, jeg laver. Jeg var saglig, og det var ikke et personligt angreb – for mig var det en fodbolddebat, som Kasper Hjulmand har budt velkommen.
- Den debat, der er omkring landsholdet, er jeg sikker på, at DR også er interesseret i – bare det foregår på en sober måde. Det her ændrer ikke noget for mig, og jeg står på mål for de ting, jeg siger. Jeg vil favne bredt og vise, hvor meget jeg elsker det her landshold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men er det noget, som er blevet italesat under dine samtaler med DR?
- Nej, det har slet ikke fyldt. Jeg er ærlig og står ved det, jeg siger. Jeg er ikke personlig, jeg brænder til gengæld for mit landshold. Og når vi ser vores landshold, så handler det om at samle. Vi vil ikke holdes ude, vi vil have mulighed for at være en del af vores landshold, fortæller Gravesen til Bold.
Den 48-årige fodboldekspert fortæller samtidig, at han ikke var i tvivl, da DR ringede.
- Jeg sagde ja tak med det samme - også fordi Mikkel Bischoff og Flemming Povlsen er der. Jeg tror på, at når man laver tv i godt selskab, så får man det bedste produkt.
- Jeg taknemmelig for at være en del af alle os, der skal dække vores landsholdsrejse igennem vores vidunderlige EM, som står for døren. Jeg har altid brændt for det danske landshold. Det har altid været nummer et for mig, fortæller han.
Udover jobbet hos DR fortsætter Thomas Gravesen hos Discovery, siger han.
Se hele DR-holdet her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

EM
Danmark






































