2024-07-01 10:30:19

Hjulmand rasede over offside: Sender 500 signaler i sekundet

Kasper Hjulmand mente efter nederlaget til Tyskland ikke, at man kan måle en offside på én centimeter. Systemet er dog bygget til at måle spillernes bevægelse 50 gange i sekundet, mens boldens måles 500 gange hvert sekund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danmarks landstræner Kasper Hjulmand var klar i spyttet, efter to VAR-kendelser på kort tid gjorde livet surt i EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland.

- Kampen blev afgjort af to dommerkendelser, og jeg har et billede fra VAR her. Det er et kald på én centimeter, og det er ikke muligt.

- Man ved fra statistikker, at man ikke kan afgøre præcis, hvornår bolden slipper kroppen i forbindelse med en aflevering, så man kan ikke dømme sådan én på én centimeter, sagde Hjulmand til BBC efter Danmarks 0-2-nederlag.

Derudover har det også været diskuteret, hvorvidt landstræneren egentlig har ret i, at man ikke kan måle en så lille offside.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Hjulmand rasede over offside: Sender 500 signaler i sekundet
Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

For fra hvilket tidspunkt måles det egentlig, og kan man overhovedet det?

Den snak vil nok opstå igen og igen, men semiautomatisk offside er drevet af teknologi, som gerne skulle få det til at forstumme.

Teknologien, som er relativt ny, er nemlig styret af kunstig intelligens, som giver en alarm i VAR-rummet, hvis noget dufter af en offside.

Som man så, da Joachim Andersens hånd ramte bolden, er EM-bolden udstyret med censorer.

Disse er i brug hele tiden - også når offside skal opspores.

Faktisk sender de et signal ud 500 gange i sekundet, hvorfor man meget nøjagtigt kan måle, hvornår en bold rammes, og hvornår den slipper en fod igen.

Og det er, når bolden netop ikke er i berøring med en fod længere, at en offside måles fra.

Dertil sidder 12 kameraer under taget på hvert stadion og tracker spillerne, og det er ikke bare ét punkt på de 22 aktører på banen.

Hele 29 punkter på deres kroppe følges nøje med 50 billeder i sekundet, og herefter lægger kunstig intelligens alt data sammen og sender det videre til VAR-rummet.

Fra dette punkt er beslutningen et kort øjeblik i menneskelige hænder, hvor den foreslåede offside hurtigt vurderes, inden den enten forkastes eller godkendes og sendes videre ind til dommeren.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

68 kommentarer

Se kommentarer
Annonce