I mandags meldte den midlertidige landstræner klart og tydeligt ud, at Kasper Schmeichel står for Danmark torsdag mod Schweiz.
Han roste landsholdsveteranen for sin start i Celtic og for sine præstationer for Danmark. For sin indstilling og kvaliteter mellem stængerne.
Så der var slet ingen tvivl om, hvem der skulle stå mod Schweiz.
Det er der formentlig til søndagens kamp mod Serbien.
For landstræneren er ikke længere så åbenmundet, når det handler om målmandspositionen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Står Kasper Schmeichel igen på søndag?
- Det må I vente og se.
Men er beslutningen truffet om, hvem der skal stå på mål?
- Jeg har en ide om, hvem der skal spille, siger Lars Knudsen og uddyber, at konkurrencesituationen på målmandsposten er skærpet de senere år.
- Vi har en stærk målmandsgruppe, så selvfølgelig er der konkurrence om pladsen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
- Mads Hermansen gør det godt for Leicester i Premier League, Frederik Rønnow leverer stærkt i Berlin og Peter Vindahl skal spille Champions League her i efteråret
- Kasper Schmeichel har været med i lang tid og alle ved, hvor dygtig han er, forklarer Lars Knudsen.
Kasper Schmeichel leverede en solid indsats mod Schweiz, hvor han viste sikkerhed og ro, når han greb ind i de situationer, hvor Danmark var under pres.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark
UEFA Nations League A



































