Simon Kjær er blevet en del af de danske fodboldhistoriebøger.
Den danske landsholdsanfører har nu spillet 130 kampe i rødt og hvidt, og det er en ny rekord.
Han bliver dog åndet i nakken, da Christian Eriksen er på 126 kampe, og det er Kjær da også klar over.
- Der kommer et tidspunkt, hvor jeg er den første til at lykønske Christian, fordi han kommer til at overhale mig.
- Det håber jeg inderligt, at han gør. Rekorder er jo på lånt tid. Sådan vil det altid være.
- Lige nu har jeg den, og inden havde Peter Schmeichel den i 22 år. Jeg kommer nok ikke til at have den i 22 år, men det er et specielt øjeblik for mig, siger Simon Kjær til bold.dk og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Simon Kjær er tre år ældre end Christian Eriksen, men sidstnævnte skal ikke regne med at snuppe rekorden inden for de kommende år.
Kjær har nemlig ingen planer om at stoppe i rødt og hvidt.
- En dag kommer Christian til at gå forbi, og det er jo mit job at hænge med ham så længe som muligt, og det har jeg i sinde at gøre.
- Jeg har ikke tænkt mig at stoppe lige foreløbig, så jeg har masser af år i mig.
- Så når den dag kommer, hvor Christian går forbi, så er jeg også den første til at stå der og lykønske ham. Jeg vil kun Christian det bedste.
34-årige Simon Kjær har været en del af landsholdet i 14 år, hvor det hele startede i Sverige med en duel mod Zlatan Ibrahimovic.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Danmark




































