KLUMME: En verden til forskel - Den rigtige danske følelse

Der kan være en verden til forskel på 1-1-kampe. Det giver desværre altid kun ét point, men det allermest afgørende er den følelse, der sætter sig i kroppen efter kampen. Den fornemmelse af, om man var bedst eller ej.

Jeg mener, at Danmark var bedst mod England. De danske gutters reaktion efter kampen vidnede også om en verden til forskel fra 1-1-opgøret mod Slovenien i åbningskampen. I Frankfurt var skuldrene oppe, stoltheden til at se og selvtilfredsheden i top.

Det er den følelse, de danske fans også vil sidde tilbage med efter den præstation mod England.

Selvfølgelig handler en del af det også om forventninger. De var høje mod Slovenien og tilsvarende lave mod England. Der var til gengæld ikke grund til de lave forventninger, viste Kasper Hjulmands tropper gennem de 90 minutter på en fodboldbane så forfærdelig, at kun Parken kunne være med i sine værste perioder.

For taler man om gameplan, taktisk snilde og trænerarbejde, er det Kasper Hjulmand, der står tilbage med en fjer i sin hat.

Ja, det handler naturligvis også en anelse om, at Gareth Southgate stadig ikke viger fra sit triste projekt om at samle 11 klassespillere og mase dem ned i de kreative spændetrøjer for at tvinge dem ind i den mest intetsigende og usexede spillestil.

Heldigvis for Danmark.

Vi skulle lige forbi et kvarters langsommelig boldtrilleri så kedeligt, at selv Victor Kristiansen var faldet i søvn. Det er sådan noget, Kyle Walker udnytter, og fluks efter lignede Kristiansen skurken, da Harry Kane prikkede Danmark lige ned i EM-sækken.

Det fungerede heldigvis som den lussing, det danske landshold havde brug for. Det danske mandskab overtog fuldstændig kampen derfra, og det var en nydelse for mig at se, hvordan Danmark kværnede England helt ned i eget felt i utallige minutter. Med modig og kølig boldomgang.

Jeg kan derfor også kun glæde mig over, at Morten Hjulmand fandt et mirakelspark frem og bankede 1-1-målet i kassen. Det var kulminationen på den periode domineret af Danmark.

Det blev aldrig til mere for Danmark, og man kan vel ikke blive halshugget for at mene, at det også i visse perioder af kampen så ud som om, at begge mandskaber ville gå tilfredse fra kampen med et enkelt point.  

På den måde er England da også på sikker vej videre i turneringen, mens Danmark spillede sig i den situation, at man muligvis kan bruge to resultater i den afgørende kamp mod Serbien. Og lad mig bare understrege det åbenlyse: Det vil altid være bedre end et.

Jeg hører til dem, der mener, at der findes fortjent og ufortjent i fodbold. Jeg hører også til dem, der sidder tilbage efter kampen mod England med følelsen af, at Danmark havde fortjent mere. Burde have fået mere.

Og denne gang er det den helt rigtige følelse.