2024-06-15 07:00:00

KLUMME: Stik nu Morten Hjulmand den startplads

Morten Hjulmand er svaret på Kasper Hjulmands problemer, og han bør starte inde i Danmarks første EM-kamp mod Slovenien, mener Bolds chefredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Det danske landshold har fået en ny kæledægge.

Navnet er Morten Hjulmand, men siden den overbevisende præstation mod Norge kan vi bare kalde ham ’Mr. Loco’. Det var nemlig den beskrivelse, som Ståle Solbakken, Norges landstræner, gav af den 24-årige midtbanedirigent med fortiden i FC Københavns ungdomsafdeling, dengang Solbakken var chef for Superliga-holdet.

Historierne går allerede på, hvordan Morten Hjulmand som ungdomsspiller sparkede de største stjerner ned til træning, når han var med på seniorholdet i FCK. Og om et vinderinstinkt så ekstremt, at Hjulmand selv i 11 mod 11 til træning kan ende i ophedede diskussioner med dommeren – altså en assistenttræner.

Det er en energi, som jeg virkelig godt kan lide. Det er også en energi, som jeg er stensikker på, at det danske landshold kan nyde godt af. For den manglede i de måneder, hvor Thomas Delaney var ude af landsholdet.

Delaney er nu tilbage på landsholdet, men i mellemtiden ser Morten Hjulmand ud til at have overhalet den otte år ældre midtbanekonkurrent. Selvom det er store ord at klistre på en spiller med bare syv landskampe under bæltet, kunne spilleren Hjulmand godt være den brik, der har manglet på træneren Hjulmands landshold siden den forfærdelige VM-indsats i Qatar.

Morten Hjulmand har en aura over sig. Han bærer sig selv som en leder på banen, og han taler med den samme selvtillid uden for den. Som når han siger, at han faktisk er lidt irriteret over, at han ikke kunne komme ind på landsholdet noget før.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -KLUMME: Stik nu Morten Hjulmand den startplads
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ingen mangel på respekt for holdkammerater, men blot en konstatering, der understreger en helt vild vilje og ærgerrighed efter at udvikle sig og løfte sig til det næste niveau.

Jeg kan sagtens se idéen i en benhård midtbaneduo med Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand, der så løsgiver Christian Eriksen, Jonas Wind og de to wingbacks, som kan komme blæsende. Det er i hvert fald for mig at foretrække fremfor Christian Nørgaard og Thomas Delaney.

Jeg har i denne optakt hverken kunnet hidse mig op over, at Matt O’Riley ikke fik pladsen som nummer 26 i EM-truppen, eller at Simon Kjær er med som rollemodel og indpisker (så længe han ikke spiller altså).

Men piller Kasper Hjulmand sin navnebror ud af startopstillingen mod Slovenien på søndag, er vi meget tæt på, at min urin-temperatur rammer 100 grader celsius.  

Og lad os så komme i gang med det EM. Jeg glæder mig helt vildt!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

SVN

1 - 1

DAN

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce