EM -Landsholdets eneste single: Agerede tredje-hjul hele dagen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2024-06-27 10:15:34
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landsholdets eneste single: Agerede tredje-hjul hele dagen

Jonas Wind fortæller, hvordan han for nylig måtte hægte sig på som tredje-hjul hos flere af holdkammeraterne, da landsholdet havde besøg hjemmefra. Han er nemlig truppens eneste single. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Freudenstadt
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - ottendedelsfinale

FT

TYS

2 - 0

DAN

Ud af Danmarks 26-mandstrup er Jonas Wind den eneste, der ikke har en kæreste. 

Det kom frem i forbindelse med landsholdets afgangsceremoni i Tivoli forud for EM, og under torsdagens mixed zone satte hovedpersonen selv ord på situationen. 

Wind fik således et kækt smil på læben, da han blev spurgt ind til, om det, at han er truppens eneste single, har haft en betydning i forhold til hverdagen i landsholdets EM-lejr. 

- Det betød, at jeg agerede tredje-hjul langt størstedelen af dagen, da kæresterne var på besøg. Det havde nogle af spillerne og deres kærester ikke noget imod, så det var ganske fint. 

- Ellers betyder det ikke så meget i forhold til dagligdagen i lejren. Hvis der er noget i indbakken hos de andre spillere, kan de bare sende det min vej. Ej - spøg til side. Det er ikke det store taleemne, siger en smilende Jonas Wind.

Ud over at skulle agere tredje-hjul på besøgsdagen har Wind heller ikke lige så mange opkald at skulle foretage som sine holdkammerater.

Den del generer dog ikke den 25-årige angriber. 

- Der er jo ikke en, jeg lige skal ringe til nødvendigvis. Det er mine forældre, jeg ringer til, men de andre snakker da i ny og næ med deres kærester. Det kan godt nogle gange blive for meget, men det skal de have lov til. Det er okay, afslutter Wind. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - ottendedelsfinale

FT

TYS

2 - 0

DAN

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce