2022-09-26 08:34:53

Mæhle var tæt på selvmål: Synes Schmeichel skulle ud

Landsholdsbacken Joakim Mæhle fortæller, at han forsøgte at kalde Kasper Schmeichel ud til bolden, da han var tæt på at lave selvmål i søndagens kamp mod Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

DAN

2 - 0

FRA

34'
1 0
Kasper Dolberg
Mål
39'
2 0
Andreas Skov Olsen
Mål

Joakim Mæhle har for vane at score i Parken, og søndag var han igen tæt på at finde vejen til netmaskerne. 

Denne gang var landsholdsbacken dog tættest på at notere sig for et selvmål, da han efter 19 minutters spil i første halvleg mistimede en clearing og dermed var tæt på at sende bolden i eget net.

Efterfølgende var det tydeligt at se, at Mæhle og den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel var uenige om noget i situationen, og netop det gjorde førstnævnte pressen klogere på efter opgøret.

- Det er egentlig en bold, jeg føler, at jeg har styr på, og som jeg kalder Schmeichel ud til, sagde Mæhle og fortsatte.

- Jeg kan så ud af øjenkrogen se, at han ikke kommer ud, og så prøver jeg bare at sparke den væk, og så rammer jeg den forkert. Det sker af og til, men heldigvis gik den ikke ind. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League A -Mæhle var tæt på selvmål: Synes Schmeichel skulle ud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Var I lidt uenige om, hvem der havde ansvaret i situationen? 

- Nej, altså det er klart, at det er mig, der rammer bolden forkert og er tæt på at score. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det eneste, jeg siger til Schmeichel efter, er, at ved sådan en bold, synes jeg godt, han kan komme ud, men når det så er sagt, skal jeg selvfølgelig cleare den bedre, siger venstrebacken.

Joakim Mæhle slap som nævnt med skrækken og kunne i stedet fejre en dansk 2-0-sejr over den forsvarende verdensmestre fra Frankrig.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

DAN

2 - 0

FRA

34'
1 0
Kasper Dolberg
Mål
39'
2 0
Andreas Skov Olsen
Mål

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0