2022-11-24 12:00:03

Nørgaard i spil som Delaney-afløser: Tvivlsomt om han kan spille fuldtid

Det danske landsholds assistenttræner Morten Wieghorst spår en stor rolle til Christian Nørgaard, selv om der fortsat er tvivl om, hvorvidt midtbanespilleren er klar til at spille fuldtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Doha, Qatar
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

FRA

2 - 1

DAN

Thomas Delaneys exit fra den danske VM-lejr, efterlader et hul på landsholdets centrale midtbane. 

Christian Nørgaard og Mathias Jensen er på papiret de oplagte erstatninger, og her er spørgsmålet så, hvordan førstnævntes fysiske forfatning ser ud. 

Brentford-profilen nåede lige akkurat at blive fri af sin skade og spille et par kampe, før landsholdet samledes og begyndte sine VM-forberedelser. 

På torsdagens pressemøde gav Morten Wieghorst en status på Nørgaard, og her kom assistenttræneren ind på, at det tidligere Brøndby-talent kan få en stor rolle i de kommende VM-kampe. 

- Nørgaard har set rigtig fin ud. Der er blevet lagt en specifik plan for ham. Som de fleste ved, har han ikke spillet så mange kampe de seneste måneder, men vi har fulgt ham tæt med det arbejde, der er blevet lavet med ham i Brentford. 

- Siden vi har mødtes her, har han også været igennem en udvikling. Det bliver styret fuldstændig. Om han kan spille 90 minutter lige nu er nok tvivlsomt, men han har set stærk ud til træning så sent som i går (onsdag, red.) 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Nørgaard i spil som Delaney-afløser: Tvivlsomt om han kan spille fuldtid
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix

- Så han er en spiller, vi godt kan bruge, og selv om det måske ikke er i 90 minutter, kan han stadig få en meget, meget vigtig rolle. Vi ser ham som en fantastisk 6’er, men vi har også andre alternativer på midtbanen, siger Wieghorst. 

Begræder Delaney-exit
Onsdag meddelte DBU, at Thomas Delaney var nødt til at trække stikket fra VM som følge af den skade, han pådrog sig i tirsdagens gruppekamp mod Tunesien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Delaneys exit gør ondt på Morten Wieghorst, der mest af alt føler med Sevilla-spilleren.

- Han er en personlighed. Han har karakter, og som AC og Jobbe allerede har været inde på, så betyder han også meget for spillerne. 

- Det er et kæmpe tab, men først og fremmest føler jeg med Delaney. Det er simpelthen så bittert, og jeg kan virkelig sætte mig ind i hans situation, siger assistenttræneren.

Andreas Christensen og Jesper Lindstrøm satte, som Wieghorst nævner, også ord på Delaneys exit. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

FRA

2 - 1

DAN

19 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0