VM kval. UEFA -Ny landsholdsduo med Vejle-fortid: Måtte holde mund på Snapchat
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix
2026-03-21 09:00:00
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Ny landsholdsduo med Vejle-fortid: Måtte holde mund på Snapchat

Andreas Jungdal glæder sig over, at han er udtaget til A-landsholdet sammen med sin gode ven Oliver Provstgaard, da de to har en lang historie sammen. Men alligevel måtte de skjule udtagelsen fra hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Flere debutanter har fundet vej til det danske A-landshold til de kommende playoff-kampe.

To af dem er Andreas Jungdal og Oliver Provstgaard, som har en lang historie sammen.

I sommer var de to blandt profilerne på U21-landsholdet, som imponerede ved EM. Men deres forhold går rent faktisk endnu længere tilbage.

Jungdal og Provstgaard har begge en fortid i Vejle Boldklub, hvor de fra en ung alder lærte hinanden at kende og tog sammen turen mod toppen.

Det er duoen nu kommet med udtagelsen til A-landsholdet, og det glæder Jungdal sig over.

- Det er da fantastisk. Nu kan jeg ikke helt huske, hvornår 'Provst' kom til Vejle. Men det var vel dengang, hvor vi begge var 12-13 år gamle, at vi begyndte at spille sammen.

- Det er bare fedt. Det er det især, når det er første samling for os begge to. Nu kan vi dele den her oplevelse sammen, siger Andreas Jungdal til Bold.

Den danske keeper er dog ikke overrasket over, at Provstgaard er blevet udtaget til A-landsholdet.

Efter en svær start i Lazio har den tidligere Vejle Boldklub-anfører fundet fodfæste i Serie A og har nu spillet flere kampe for hovedstadsklubben.

- Han har gjort det rigtig godt på det sidste med Lazio, så jeg vidste godt, at det bare var et spørgsmål om tid, før at han ville komme på A-landsholdet.

- Det bliver fantastisk at se ham og opleve, hvordan det er at være afsted med A-landsholdet sammen for første gang. Selvfølgelig er det også en fantastisk historie for Vejle.

243918
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

- I øvrigt glæder jeg mig også til at se de andre drenge fra, da vi var afsted på U21-landsholdet. Victor Bak, Noah Nartey og William Osula, og så selvfølgelig alle de andre på holdet, jeg ikke har mødt.

Måtte ikke afsløre det
Andreas Jungdal og Oliver Provstgaard har brugt utallige timer sammen.

På fodboldbanen har de altid haft et godt samarbejde i form af, at Jungdal er keeper, mens Provstgaard har været lige foran som forsvarsspiller.

Men venskabet går ud over kridtstregerne, og derfor er de den dag i dag stadig gode venner.

Har du talt med Provstgaard endnu om udtagelsen?

- Det var en lidt speciel aften. Jeg fik det jo at vide mandag aften. 'Provst' og jeg sidder ofte og snapchatter lidt sammen. Det gjorde vi også den aften, men vi kunne selvfølgelig ikke sige noget.

- Jeg måtte ikke sige til ham, at jeg er blevet udtaget. Tænk nu på, hvis han ikke var blevet udtaget? Det var selvfølgelig det samme for ham.

- Så vi sad og 'snappede' lidt sammen. Jeg synes, han havde et lidt anderledes smil på sine snaps, men jeg ville ikke spørge om det, griner Andreas Jungdal.

231582
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Jungdal måtte derfor vente til om tirsdagen til at finde ud af, om vennen Provstgaard nu også havde fået en stor drøm opfyldt med at blive udtaget til landsholdet.

- Da det så kom ud, skrev jeg til ham for at høre, hvornår han var blevet udtaget. Det blev han aftenen før, men han måtte ikke skrive det til mig, griner Andreas Jungdal og tilføjer.

- Jeg skrev så præcis det samme til ham, så det var klasse. Vi har selvfølgelig skrevet sammen frem og tilbage siden.

- Men jeg tror, at begge vores telefoner har været ret travle de sidste to dage. Så nu skal vi lige have snakket sammen i dag eller i morgen, lyder det fra Andreas Jungdal.

I Nørreskoven jubler man også over, at to af klubbens tidligere talenter har fundet vej til A-landsholdet.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce