Der var flere hensyn at tage under landsholdets træningspas søndag eftermiddag.
Således forløb de 15 minutter, som medierne havde adgang til, i to grupper, hvor den ene udelukkende fokuserede på restitution, mens den anden var på banen med støvler og bold.
Restitutionsgruppen bestod af alle spillerne fra startelleveren mod Spanien på nær Morten Hjulmand, der har forladt landsholdslejren som følge af hans karantæne mod Schweiz.
Dertil var det bemærkelsesværdigt, at også Joakim Mæhle og Rasmus Højlund blev skånet for træningen på banen.
Mæhle kom slet ikke i spil mod Spanien, mens Højlund blot fik 12 minutter. Begge spillere har døjet med skader i sæsonstarten, og det kan således være et udtryk for, at man passer på dem frem mod Schweiz-kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere på ugen fortalte Joakim Mæhle om den besværlige rygskade, der holdt ham ude i to måneder. Læs mere her.
Victor Kristiansen, der også har karantæne mod Granit Xhaka og co., var tilstede ved træningspasset, men han rejser hjem senere på søndagen.
Mandag drager Danmark til St. Gallen, hvor de sidste forberedelser frem mod tirsdagens Nations League-opgør finder sted.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Danmark
UEFA Nations League A






































