

Av, av, av.
Et saksesparksmål er bestemt ikke hverdagskost på det danske landshold, men søndag lykkedes det for Yussuf Poulsen at gøre det, som mange fodboldspillere drømmer om.
I det 61. minut af søndagens Nations League-kamp mod Serbien chokerede han samtlige aktører i Parken ved at sende bolden i netmaskerne med et vaskeægte saksespark.
På lægterne stod folk med måbende ansigter, og på grønsværen kunne holdkammeraterne næsten ikke tro det, de lige havde set.
Sådan var det i hvert fald for kaptajnen Pierre Emile-Højbjerg.
- Jeg vidste ikke, om det var Ronaldo eller Yussuf. Men da jeg så blinkede igen, var det godt nok Yussuf, lød det fra anføreren, inden han slentrede videre til et nyt interview i mixed zone.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rasmus Nissen lettede også på hatten for Leipzig-angriberen, da han efter opgøret blev spurgt ind til målet.
- Det var et fantastisk mål, som faldt på et meget vigtigt tidspunkt. Det var generelt en stor kamp af Yus.
Havde du regnet med at se sådan en kasse fra ham?
- Nej, det vil jeg ikke sige. Det kom lidt som et chok, sagde Nissen, der kunne berette om en uændret adfærd hos Yussuf Poulsen trods det flotte mål.
- Der har været stor, positiv energi omkring ham, men han tager det, som han plejer. Iskold, afsluttede Nissen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Danmark






































