2021-10-13 23:10:00

Piontek blev hyldet: Aldrig regnet med det

Sepp Piontek blev hyldet ved tirsdagens landskamp, da han er færdig som oldboys-landstræner, og det rørte den tidligere landstræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tirsdag aften fik den tidligere landstræner Sepp Piontek en flot hyldest i Parken, fordi han som 81-årig nu har besluttet at lade sig pensionere helt fra fodbolden.

Over de seneste år har han været træner for oldboys-landsholdet, men det er nu slut, og derfor sagde Parken farvel og tak til Piontek tirsdag.

Det efterlod den tidligere landstræner særdeles rørt.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Piontek blev hyldet: Aldrig regnet med det
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg kan kun sige, at det var fantastisk og overvældende. Jeg havde aldrig regnet med en afsked på den måde, og det gør mig stolt, at jeg har kunnet bidrage lidt til Danmark som fodboldtræner. Og som tysker, siger Piontek til B.T.

Han glæder sig desuden over den hyldest, som landstræner Kasper Hjulmand også gav Piontek på pressemødet efter kampen. Det kan du læse om her.

Piontek stod i spidsen for det danske landshold fra 1979 og 11 år frem.

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0