Bliver det Mads Hermansen eller Frederik Rønnow på torsdag mod Nordmakedonien?
Det ved spillerne nu. For landstræner Brian Riemer har ændret på sin normale procedure og meldt klart ud meget tidligt til målmændene.
- Spillerne ved det. Det er en speciel situation vi står i. Derfor var det vigtigt for mig med klarhed.
- Det er derfor ekstraordinært og derfor har jeg fortalt, hvem der spiller torsdag, siger Brian Riemer mandag eftermiddag, hvor det danske landshold er samlet i Helsingør frem mod opgøret mod Nordmakedonien.
Det ligger mest af alt i luften, at Mads Hermansen skal debutere efter 32 kampe på bænken for Danmark, siden han kom med for tre år siden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vil trods alt være en overraskelse, hvis Frederik Rønnow ender mellem stængerne. Han meldte fra til landsholdet efter EM-slutrunden i Tyskland for to år siden.
Men i den ekstraordinære situation, som Danmark befinder sig i, slog han til og sagde ja til at hjælpe det danske landshold, da Brian Riemer kontaktede ham.
- Jeg tror alle her gerne vil til VM, siger Brian Riemer under pressemødet på Hotel Marienlyst og tilføjer:
- Derfor er der ingen grund til at give Nordmakedonien mere end højst nødvendigt. Nu ved spillerne det, og det er vigtigt i den her situation, pointerer han.

Normalt ville landstræneren aldrig fra en samlings begyndelse fortælle spillerne, hvem der skal spille.
For der kan ske en udvikling undervejs i en samling, som ændrer på tingene.
Det bliver første landskamp uden Kasper Schmeichel mellem stængerne i en betydende kamp siden 2018. Og det er første gang i en kvalifikationskamp siden udekampen mod Kasakhstan i 2017, at den 39-årige keeper ikke er at finde mellem stængerne.
Andreas Jungdal er udtaget som den tredje målmand til de forestående kampe.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Danmark




































