2026-03-13 06:00:00

Riemer om keeper-situation: Der er reel konkurrence

- Det er dejligt som landstræner, når der til målmandsposten er flere muligheder at vælge mellem, siger landstræner Brian Riemer med henvisning til den knivskarpe konkurrence mellem Mads Hermansen, Filip Jørgensen og Kasper Schmeichel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Bliver Kasper Schmeichel udtaget til de forestående landskampe for Danmark, og skal han stå mod Nordmakedonien?

Det er spørgsmålet, som lige nu optager fodbold-Danmark.

For efter 120 landskampe er der lige pludselig tvivl om 39-årige Kasper Schmeichel fortsat er førstevalget mellem stængerne for Danmark.

Det er der, fordi han den senere tid både har været i modvind i Celtic og samtidig har været skadet.

Schmeichel under pres
Situationen er lige nu den, at han ikke har stået de seneste fire kampe for Celtic. Læg dertil, at reserven, den finske landsholdskeeper, Viljami Sinisalo, har leveret stærke præstationer.

Meldingerne fra Skotland har været, at han har været syg og samtidig har fået en indsprøjtning i skulderen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer om keeper-situation: Der er reel konkurrence
Foto: Thomas Traasdahl/Bo Amstrup/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Samtidig har Mads Hermansen stået fast de seneste fem kampe for West Ham, der har fundet formen og aktuelt kæmper desperat for overlevelse. Læg dertil, at Filip Jørgensen ser ud til at være førstevalget i Chelsea.

Spørgsmålet er naturligvis om det fortsætter efter brøleren onsdag aften mod PSG, hvor han var stærkt involveret i ét af målene i 2-5 nederlaget.

- På det overordnede plan skal vi på dansk fodbolds vegne glæde os over vi har tre målmænd med vidt forskellige kompetencer. To af dem er førstemålmænd for deres klubhold og spiller i verdens bedste liga. Derudover har vi en bundrutineret Kasper Schmeichel med 120 landskampe.

242716
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi har tre dygtige målmænd, der er i reel konkurrence om pladsen som førstemålmand for Danmark. Det er dejligt som landstræner at have flere muligheder at vælge mellem.

- Og det gør mig mindre nervøs i forhold til, hvad der eventuelt kan opstå, fastslår Brian Riemer.

Forskellige omstændigheder
Hvad tænker du om Kaspers aktuelle situation?

- Jeg har naturligvis været i dialog med både Kasper og Celtic.

- Der er altid forskellige omstændigheder forbundet med mine udtagelser. Men helt generelt betyder spilletid selvfølgelig meget for mig, men, som jeg har sagt mange gange, er der også undtagelser, fordi det altid handler om at stille det stærkest mulige landshold. Det er nu engang min vigtigste opgave som landstræner, forklarer Brian Riemer.

238106
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel har været syg og fået en indsprøjtning, der betyder, han ikke har spillet de seneste fire kampe. Hvilken betydning har det?

- Det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Det jeg til gengæld kan sige er, at det er min opgave at spille med den bedst mulige målmand, så Danmark kan komme til VM.

- Det gælder i øvrigt ikke kun målmandspladsen. Det gælder også de øvrige 10 positioner på banen, forklarer Brian Riemer.

Brian Riemer udtager sin landsholdstrup på tirsdag i Parken. Danmark møder Nordmakedonien torsdag 26. marts i Parken. Siden venter en kamp om at komme til VM mod enten Irland eller Tjekkiet.

Alternativt en totalt ligegyldig landskamp på udebane mod enten Irland eller Tjekkiet, hvis Danmark taber til Nordmakedonien. 

Podcast Cover

Leicester: Fra mester til League one på ti år

Hattrick | Afsnit 66

Leicester er i frit fald. Ti år efter det historiske mesterskab er klubben nu rykket ned i den tredjebedste række. Hvad i alverden er der gået galt?

Læs mere
-18:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce