Det har været en hektisk start for Brian Riemer, der for små fire uger siden blev præsenteret som dansk landstræner.
Han blev kastet direkte ud i opgaverne. Nåede at besøge Christian Eriksen i Manchester, Pierre-Emile Højbjerg i Marseille og siden på visit hos Joachim Andersen og Jannik Vestergaard i London-området.
Men rejselysten stopper ikke her for den nytiltrådte landstræner, der nu kan se frem til fire måneder uden landskampe.
Nu skal han i stedet tilrettelægge sin lille turne rundt i Europa.
- Min klare plan er at rejse ned og besøge både Andreas Christensen og Joakim Mæhle.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kommer til de kommende måneder til at bruge min tid på at rejse rundt. Jeg tror, vi kan komme langt med en god snak og noget videomateriale. På den måde kan vi også flytte nogle ting, påpeger Brian Riemer, der glæder sig til at få Andreas Christensen tilbage på landsholdet.
Han spillede senest ved EM og har siddet ude siden midten af august med problemer med akillessenerne.
- Lad os bare være ærlig uden at træde nogle over tæerne. Vi har mange gode landsholdsspillere, men vi har ikke 25 verdensklassespillere. Andreas Christensen er en verdensklassespiller. Det er også derfor han spiller i Barcelona.
- Det er enhver træners drøm at få ham klar, siger Brian Riemer, der også forventes at drage på en mindre eksotisk udflugt til Wolfsburg for at få en snak med Joakim Mæhle. Han nåede aldrig hjem til november-samlingen. Han meldte afbud, eftersom han gik ud med en skade lige før samlingen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark


































