2025-09-05 19:23:19

Riemer skifter system: Ingen plads til Froholdt

Brian Riemer spiller med to angribere - Mika Biereth og Kasper Dolberg mod Skotland, mens Victor Froholdt er placeret på bænken. Se Danmarks startopstilling her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

Nu gælder det.

Danmarks rejse mod næste sommers VM-slutrunde begynder nu.

Brian Riemers tropper jagter den tredje VM-slutrunde i træk og den syvende i alt.

Brian Riemer luftede i løbet af ugen muligheden for at skifte system fra 4-3-3 til 4-4-2. Og det ser ud til, at han har valgt at gå med idéen, fordi landstræneren har to udprægede angribere på banen - Mika Biereth og Kasper Dolberg.

Dolberg kan også spille i en rolle bag den dybe angriber.

Til gengæld er der ikke blevet plads til formstærke Victor Froholdt, der må leve med en plads på bænken fra kampens start.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Riemer skifter system: Ingen plads til Froholdt
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er til gengæld lidt overraskende, at Anders Dreyer får en startplads, men han har vist storform på det seneste og bliver belønnet for det, når skotterne skal nedbrydes.

Til gengæld må Rasmus Højlund affinde sig med en plads på bænken, fordi han har slidt med det i starten af sæsonen, hvor han endnu ikke har fået spilletid. Han har brugt den seneste tid på at skifte Manchester United ud med Napoli.

Danmarks VM-skæbne skal afgøres i løbet af blot 74 dage. I den periode kommer svaret på, om Danmark lever op til topseedningen og kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden, der spilles næste sommer i USA, Canada og Mexico.

Udover Skotland, hvis startopstilling kan ses her, er Danmark i pulje med Grækenland, som de møder mandag, og Hviderusland.

Danmarks startopstilling mod Skotland:
Kasper Schmeichel - Rasmus Kristensen, Joachim Andersen, Andreas Christensen, Joakim Mæhle - Anders Dreyer, Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Mikkel Damsgaard - Mika Biereth, Kasper Dolberg.

Kampen mod Skotland starter kl. 20.45 og vises på TV 2.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet

Hattrick | Afsnit 135

Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.

Læs mere
-7:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer
Annonce