Splittelse på fanscenen: DBU pisser på os

Utryghed, benspænd, truende adfærd, ubegrundede karantæner, kovending, mediestunt og en umulig bevisbyrde.

De Danske Rødder og DBU er enige om, at stemningen til landskampe generelt fortjener et løft, men så stopper enigheden vist også.

Parterne samarbejdede ellers på et tidspunkt, men det gik i vasken for godt to år siden, hvor fangrupperingen blev frataget capo-ansvaret til landskampe samt en række specifikke sæder i Parken.

Det skete i kølvandet på meldinger om utryghed fra andre tilskuere.

Siden har De Danske Rødder officielt været væk, men til Danmarks ottendedelsfinale mod Tyskland var der comeback.

To fremtrædende ’rødder’ var med til at styre fanmarchen samt stemningen på stadion i Dortmund.

Det faldt ikke i god jord hos DBU – overhovedet ikke.

Bold har rakt ud til De Danske Rødder for at få deres udlægning af begivenhederne til ottendedelsfinalen, hvor de helt tydeligt følte sig modarbejdet af DBU.

- Capoen gav nogle meldinger om, at DBU nok ikke var helt tilfredse med, at vi prøvede det her, men vi blev enige om at give det et skud og gøre det lidt diskret. Da marchen så startede, var DBU ret indblandede.

- Jeg kunne i hvert fald se på deres fankoordinator, at han ikke var særligt tilfreds med situationen, og at vi havde flaget med De Danske Rødder foran og to af vores folk på megafonerne.

- Han virkede ret irriteret allerede der, fortæller Matthias, der har været en del af De Danske Rødder, siden grupperingen så dagens lys for cirka fem år siden.

Det varierer fra gang til gang, men typisk består gruppen af 40-50 personer, og så tilslutter mange hundrede sig oftest.

Som et lyn fra en klar himmel
Inde på stadion i Dortmund oplevede De Danske Rødder flere benspænd fra DBU’s side.

- Til de tre andre kampe har capoen haft to megafoner, men nu fik han kun én. DBU vidste måske godt, at der skulle ske et eller andet.

Da ottendedelsfinalen i første halvleg var afbrudt grundet tordenvejret over Dortmund, fik capoen klar besked.

- Han fik en melding fra DBU om, at hvis vores folk fik megafonen en gang til, så ville alt samarbejde stoppe, og de ville tage udstyret.

- Vi følte os lidt pisset på, for vi havde lagt et kæmpestort arbejde i det med både marchen og inde på stadion. Vi drikker ikke, når vi skal være på, og især capoerne sætter alt til side ved at stå med ryggen til kampen.

- Det var ærgerligt at få at vide, når vi følte, at stemningen var god, og der ikke havde været optræk til noget som helst.

- Vi vidste på forhånd, at det sikkert ville blive udlagt, som at vi havde truet os til megafonen eller sådan noget, fortæller Matthias.

Ifølge De Danske Rødder er det på ingen måde tilfældet – tværtimod var samarbejdet med DBU’s capo aftalt med capoen på forhånd.

- Jeg snakkede med ham i München, og han ville rigtig gerne have, at vi hjalp til. Han syntes, at det var en alt for stor opgave at stå alene mand på Tysklands største stadion og få gang i tribunen til en ottendedelsfinale.

- Jeg vil næsten sige, at han var ret lykkelig over, at vi var klar til at støtte op og sætte det helt store i gang sammen med ham og hans trommeslager. Vi ville ikke tage noget fra dem eller fjerne dem. Vi kørte med hans trommer og trommefolk, og han var med som capo og frontperson.

- Det var en tam affære i München, hvor det var næsten lige så dødt som i Stuttgart, og det ville være ærgerligt til en ottendedelsfinale, så det ville vi gerne bakke op om, men det var ham selv, der rakte hånden ud, og vi tog imod den og ville selvfølgelig gerne støtte op.

- Vi har bestemt ikke tvunget os til nogen megafon. Det havde selvfølgelig været nemmest, hvis vi fik to megafoner ind, så Andreas kunne have én, og vores folk kunne have én, men der er ingen, der har taget megafonen ud af hånden på Andreas.

- Det er hårdt at være capo og være på, så de tre aftalte internt, at de kunne skiftes og tage nogle små pauser undervejs, fortæller Matthias.

De Danske Rødder afviser også at have tiltvunget sig bestemte pladser på stadion i Dortmund.

- Vi stod på midtergangen, og det er rigtigt, at det er ikke nogen siddepladser, men vi har ikke taget nogens pladser, og der har ikke været nogen vagter eller fra DBU, som har sagt, at vi skulle flytte os.

- Jeg tog personligt en snak med DBU’s fankoordinator inden kampstart, for jeg kunne godt mærke, at han var lidt presset efter fanmarchen.

- Jeg sagde, at vi havde tænkt os at stille os her: ’Er der noget problem i det?’, og så sagde han, at det var fint, men han spurgte, om vi ikke kunne rykke lidt mod højre, så vi kunne få hjørnet af tribunen med, siger Matthias.

Bold har været i kontakt med capoen, der ikke ønsker at blande sig i konflikten, men bekræfter forløbet i Dortmund og understreger, at han ikke er blevet tvunget til noget.

Både fanmarchen og indsatsen på stadion foregik i samarbejde og med fælles forståelse.

Tror ikke på meget af det
DBU’s kommunikationschef Jakob Høyer ønsker ikke specifikt at forholde sig til, at capoen, som DBU selv har valgt, samarbejdede med De Danske Rødder, eller at DBU's fankoordinator angiveligt har blåstemplet, hvor de stod på stadion.

- Jeg ønsker ikke at skulle argumentere imod deres version af, hvad de mener at have oplevet. Jeg vil referere til, at vi er på stadion for at skabe en stemningsfyldt, men også tryg og sikker oplevelse for alle fans.

- Jeg ønsker ikke at indgå i en frem og tilbage diskussion med en gruppe fans, hvor nogle af dem har karantæne fra Parken og angiveligt også fra flere klubstadions, siger Jakob Høyer.

- DBU er på stadion for at skabe en god og tryg oplevelse for alle fans, og dem, der ikke kan overholde de regler, må finde et andet sted at være. Om det så er et andet sted på stadion eller til en anden idrætsgren, har de ingenting at gøre der, hvis de ikke kan overholde reglerne, siger Jakob Høyer.

Har I været i dialog med jeres capo og fankoordinator om forløbet i Dortmund?

- Vi har alle mulige dialoger, men jeg tror ikke på særligt mange af de vidneudsagn, som du præsenterer her. Vi har udsagn, øjenvidneberetninger, billeder og dokumentation fra flere forskellige mennesker, der fortæller en helt anden historie, og det er det, jeg vælger at tro på her, siger Jakob Høyer.

Utryghed og truende adfærd
Et par dage efter kampen fortalte Jakob Høyer i et interview med Bold, at der ikke på daværende tidspunkt var kommet tilbagemeldinger om utryghed.

Men ifølge kommunikationschefen har DBU fået det siden.

- I sidste uge har vi fået nogle meldinger og billedmateriale, der til tydelighed dokumenterer, at der er en gruppe fans, der har overtrådt nogle regler – både i forhold til hvor tæt på banen de kommer, og at de har truende adfærd.

- Vi har hørt fra fans, der blev bedt om at flytte sig fra deres ellers faste pladser, som de har givet rigtig mange penge for til de her EM-kampe, og alt det her er sket med en truende adfærd, som er langt fra det, som vi gerne vil have, når vores landshold spiller.

- Det vigtigste for DBU er at skabe god stemning, uanset om det er i Parken eller på udebane, men det er også at skabe tryghed for vores fans. Det har der været til langt de fleste landskampe, men efter kampen i Dortmund har vi fået nogle meldinger og øjenvidneberetninger fra fans om, at der har været utryghed på de forreste rækker på stadion skabt af en lille gruppe fans.

- Det ser vi på med stor alvor, for vi vil ikke tolerere adfærd, der skaber utryghed blandt vores fans. Alle skal overholde reglerne, og vi tolererer ikke truende adfærd eller folk, der ekskluderer hinanden og på den måde skaber utryghed, fortæller Jakob Høyer.

Hvad indebærer truende adfærd?

- Det kan jo dække over alt fra at sige: ’Jeg vil gerne sidde der, så gider du flytte dig?’ til ’Giv mig megafonen – jeg bestemmer, hvad der skal synges’ eller på anden måde truende adfærd på et meget lille område.

- Det er en adfærd, som vi har set før i Parken, og det var udgangspunktet, da vi valgte at slå ned på det og give karantæne til en gruppe fans, siger Jakob Høyer.

Ingen ved hvorfor
I foråret 2023 blev seks personer med kobling til De Danske Rødder idømt en toårig karantæne.

- Alle seks fik samme karantæne med enslydende forklaring; de havde opført sig intimiderende over flere kampe. De få, der så gad at tage kampen op og spørge ind til, hvad det var for nogle kampe, og hvad de havde gjort, måtte vente rigtig lang tid.

- DBU blev ved med at fastslå, at det var intimiderende opførsel over flere kampe, men særligt én blev stædigt ved med at spørge ind til, hvad for nogle kampe, det i det mindste var. Det burde de jo i det mindste vide.

- Han fik tre kampe smidt i hovedet, og det sjove er, at ved to af kampene er han i Odense, mens de bliver spillet. Han har endda en selfie foran sit fjernsyn klokken 20.43, hvor han sidder i Odense, fortæller Matthias fra De Danske Rødder.

Han tilføjer:

- Vi skrev om dette på vores Facebook-side og deltog også i en podcast, som hedder Tribuneliv. DBU opdagede nok, at de havde dummet sig. For de stoppede herefter med at ville svare andre på, hvilke kampe de havde fået karantæne på baggrund af.

- Der er derfor stadig ingen af de karantæneramte, der ved, hvorfor de har fået flere karantæner.

Hos DBU genkender man ikke, at De Danske Rødder ikke har fået en forklaring.

- De har fået at vide, at det er på grund af truende adfærd.

Men de har oplevet at få karantæne for en kamp, som personen slet ikke har været til?

- Det er summen af en række forhold det her, og den diskussion genåbner jeg ikke.

- Vi ved, de skaber utryghed på stadion, som vi har billeddokumentation af fra tidligere, og vi har øjenvidneberetninger fra folk, der er utrygge, fordi de bliver truet væk fra deres pladser og så videre. Derfor vil vi ikke have dem der.

Bandlyser det De Danske Rødder som gruppering, at seks af dem har fået karantæne?

- Der er givet karantæne til dem, der ikke kan finde ud af at overholde reglerne, og jeg har faktisk indtryk af, at det er en lille gruppe, der ødelægger det for de mange, siger Jakob Høyer.

Uretfærdigt behandlet
Uanset baggrunden er faktum, at seks personer har fået karantæne.

Hvorfor ignorere det til EM?

- Billetterne er ikke købt igennem DBU, men UEFA, og derudover synes jeg ikke, at man bare skal finde sig i at blive uretfærdigt behandlet. Hvis man har fået en karantæne og ikke kan få at vide hvorfor og ikke føler, at man har gjort noget, så forstår jeg godt, at man alligevel kommer på stadion. Det viser også bare, at de seks karantæner ikke har været andet end et mediestunt.

- Der er hverken blevet mere trygt eller utrygt, men stemningen er til gengæld forsvundet fra stadion. Desværre, siger Matthias.

De Danske Rødder oplever i høj grad karantænerne som et mediestunt.

- Folk har kæmpet i mange år for at skrabe loyalitetspoint sammen og har gjort alt muligt for stemningen omkring landsholdet, og så har takken været en karantæne. Når de har spurgt ind til, hvorfor de har fået det, har alle seks fået begrundelsen, at de har været intimiderende over flere kampe.

- Det er en meget tynd begrundelse – især når man i juni 2022 så Jakob Høyer i Go’ Aften Live rose vores samarbejde og udtale, at tilfredshedsmålingerne i Parken med os var stigende. Siden det interview spillede vi én kamp hjemme mod Frankrig, så kom VM i Qatar, og pludselig i februar så kom karantænerne. Der er noget, der ikke hænger sammen.

- Én har fået en begrundelse, og det handler om tre kampe, hvor han ikke har været til to af dem. Han kan endda bevise, han har været i Odense. Det er da utroligt, at DBU ikke skal bevise, at man har brudt reglerne. Vi skal bevise, at vi ikke har været intimiderende.

- Én person kan bevise, at han ikke har været i Parken til to af kampene, men DBU er ligeglade. Så virker det som en umulig kamp at skulle bevise, at man ikke har været intimiderende. Det er jo en umulig størrelse at måle på.

- Følelsen hos os er nok også, at det bare er deres jura-afdeling, som har opfundet en begrundelse, som måske holder i retten, da bevisbyrden er umulig, siger Matthias.

Røgbombe og rockerforbindelse
DBU har flere gange understreget, at enhver form for pyroteknik er bandlyst, men til Tyskland-Danmark blev der affyret en røgbombe.

- Det havde vi ikke noget med at gøre, lyder det fra De Danske Rødder.

Men billeder fra kampen viser, at det skete ret tæt på jeres capoer?

- Jeg har også set billederne, men du kan være helt sikker på, at hvis der er nogen, der bliver tjekket i indgangen, så er det os, og vi har ikke haft det med.

- Hvis vi holder en fanmarch dukker der måske 2000 mennesker op, og vi er selv 50. Vi kan ikke kontrollere eller stå til ansvar for, hvad andre måtte have med ind. Det er rigtigt, at den blev affyret i vores område, men jeg kan ikke sige andet, end at vi ikke har noget med det at gøre.

- Vi startede med at stå 10 på den midtergang, men lige pludselig stod der jo alle mulige mennesker, som vi ikke aner hvem er. Der er også nogle, der råber og gør nogle forskellige dumme ting, men vi kender ikke halvdelen af dem.

De Danske Rødder oplever ofte at blive skudt i skoene, at grupperingen har rockerforbindelser, men den fortælling er fangruppering godt og grundigt træt af.

For år tilbage har der til en enkelt kamp været en rocker med, men De Danske Rødder afviser blankt, at nogen af grupperingens medlemmer er medlem af nogen rockerklub eller lignende.

- Den første dag, vi sådan rigtig mødtes, var der én med, som var rocker på daværende tidspunkt. Han har ikke været til andre kampe end den ene kamp, men der blev åbenbart taget nogle billeder, og de kom så frem et år senere, da der begyndte at blive skrevet om utryghed i Parken.

- Det kunne DBU så ikke tåle, men de vidste det udmærket i forvejen, for vi havde snakket ud om det, et par måneder før historierne rullede. Altså at der florerer nogle billeder, men det var et overstået kapitel. Det godtog DBU på det møde, vi afholdte. 

- Vedkommende med rygmærket har ikke været til andre kampe, så vi er lidt kede af at blive ved med at høre for det, siger Matthias.

’Autoriterne eller bøllerne’
De Danske Rødder føler sig helt tydeligt stemplet af DBU, og Matthias er med på, at folk måske automatisk vil tro på unionens udlægning.

- Vi vil gerne slå fast en gang for alle, at vi ikke er nogen lukket gruppe. Vi har inviteret alt og alle med til prematch og opvarmningsfest, og vi er ingenting uden alle andre fans. Vi vil have alle med til at skabe stemning.

- Vi har rejst rundt og har brugt oceaner af tid og penge på landsholdet og virkelig forsøgt at gøre en indsats for fanscenen. Det har vi jo ikke gjort, fordi vi vil lave ballade eller gøre det utrygt at være til landskampe. Vi har udelukkende gjort det for at få ændret den stemning, hvor man bare sidder stille og kigger på kampen.

- Nogle råber lidt i højre side og nogle lidt i venstre. Så er der stille i et kvarter, og så er der pludselig nogle, der begynder at sejle op ad åen. Vi har udelukkende gjort det her for at forbedre stemningen til landskampene - ikke for at nogen skal være utrygge eller noget som helst.

- Vi oplever at være blevet ramt af mange historier, hvor nogle ikke har været tilfredse med udseendet på folk, eller at capoerne har sagt til tribunen, at nu sætter vi os, rejser os eller hopper alle sammen. Så føler de sig sikkert kommanderet med, og så går historien pludselig på, at de er blevet truet og føler sig utrygge, siger Matthias.

- I mine øjne virker DBU vildt utroværdige, når de først står og roser vores samarbejde i juni 2022, og så pludselig opsiger vores samarbejde, uden der har været spillet nogen kampe. Der bliver delt fuldstændigt enslydende og voldsomt tynde karantæner ud uden en eneste begrundelse. De kunne åbenbart ikke tåle lidt modgang i medierne.

- Jeg håber også, at I får fat i DBU’s capo og spørger ind til megafonerne, og hvad der blev sagt til ham, da kampen er afbrudt. Det vil helt sikkert være en øjenåbner for mange fans, at DBU bruger den slags metoder. Vi er ikke selv overraskede og forventede en reaktion, men nok først efter kampen.

Trods modstanden fra DBU føler De Danske Rødder stor opbakning fra andre fans.

- Hvis vi skriver på vores Facebook-side, at vi har tænkt os at være her og her, så dukker vi måske selv 50 personer op, men alligevel kommer der som regel flere hundrede. Vi kan derfor tydeligt se, at der er rigtig mange, der støtter os, når vi afholder prematch eksempelvis.

Fremtiden
Hvis man som læser er nået hertil, kan der ikke herske megen tvivl om, at DBU og De Danske Rødder er fundamentalt uenige.

Spørgsmålet er, om DBU ser noget scenarie, hvor man i en eller anden grad kan samarbejde?

- DBU er optaget af at have en fankultur, hvor der er plads til alle, og det kan sagtens være, at hvis du ikke ønsker at stå blandt meget råbende fans, så kan du rykke over på en anden tribune. Det har vi også fans, der har gjort, efter der så at sige er kommet mere gang i den på fanscenen.

- Omvendt skal det være sådan, at selv fans, der står på Den Røde Mur, skal føle sig trygge. De må ikke føle, at det bliver truet, forulempet eller lige pludselig frygter for deres egen sikkerhed, når de går til landskamp.

- Det ansvar værner vi om og tager meget alvorligt, og derfor har vi givet en lille gruppe fans karantæne og er meget opmærksomme på, hvordan vi fastholder den tryghed.

- Vi samarbejder gerne med alle grupper og fans, der overholder reglerne og ikke skaber utryghed, men indgår i en åben og tillidsfuld dialog med os, siger Jakob Høyer.