2025-06-18 11:00:00

Toptrænere på jagt: Kæmper om de bedste jobs

12 profilerede danske toptrænere er lige nu uden job og hovedparten af dem er på trænerjagt efter et år, hvor flere er fyret og andre frivilligt er stoppet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Det var et historisk og stort øjeblik, da Thomas Frank blev præsenteret som ny cheftræner i Tottenham.

Det ubetingede største trænerjob til en dansker nogensinde.

Nuvel, Søren Lerby var en kortere periode træner i Bayern München og Morten Olsen var i Ajax, men intet slår Thomas Franks nye job på en treårig aftale i en top-6 klub i Premier League.

Bo Henriksen i Mainz, Jon Dahl Tomasson som landstræner i Sverige, Brian Priske i Sparta Prag, Niels Frederiksen i Lech Poznan samt Mike Tullberg i Dortmund er andre danskere på store eventyr i udlandet.

Aktuelt er der hele 12 højt profilerede trænere med dansk pas uden job.

Et historisk stort antal, der skal på jobjagt hen over sommeren eller må vente på, at det rigtige trænerjob dukker op på et senere tidspunkt.

Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvilke danske trænere med P-licens som lige nu ikke er i et fast trænerjob.