



Danmark dummede sig i november, hvor VM-billetten blev smidt i kloakken.
Men Danmarks VM-håb lever i sandhed stadig.
4-0 over Nordmakedonien blev sikret med alle scoringer efter pausen. Efter en sløj, uinspirerende og kedelig første halvleg, vågnede danskerne for alvor op efter pausen.
Nu er Danmark i ’finalen’ om en af de sidste VM-pladser på tirsdag på udebane.
Ti vilde minutter
Brian Riemer var gået langt for at få Mikkel Damsgaard med. For den kreative kantspiller har døjet med knæproblemer de seneste uger.
Når Riemer gik længere for Damsgaard, er det fordi han – med landstrænerens ord - er en stjerne. Han er en af de få individualister, der kan åbne et forsvar og vinde en kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

Landstrænerens tålmodighed med Mikkel Damsgaard viste sig at være en klog beslutning.

For Mikkel Damsgaard fik en hovedrolle i Parken. Først scorede han til 1-0, siden stod han for oplægget til 2-0 træfferen, som Gustav Isaksen satte ind.
Gustav Isaksen var igen på pletten, da han fulgte op på en afslutning fra Victor Froholdt. En afslutning, makedonernes målmand ikke kunne holde.
Det skete efter en lang og flot solotur fra Victor Froholdt over en halv banelængde.
Alle tre scoringer faldt inden for ti minutter i begyndelsen af anden halvleg.
Og det knækkede for alvor Nordmakedonien.
Danmark cementerede sejren med scoringen til 4-0, som Christian Nørgaard stod for. Han satte panden til et meget velplaceret hjørnespark fra indskiftede Christian Eriksen.
Og det fik for alvor Parken til at vågne efter en sløv og søvndyssende første halvleg, hvor danskerne spillede langsomt og uinspirerende.
Damsgaard og Isaksen er nøglerne
’I mørket findes vores styrke’ stod på Den Røde Mur før kampen.
Men det var ligesom, at spillerne befandt sig længe i mørket i de første 45 minutter.
De havde svært ved at finde lyset og mulighederne i de situationer, hvor nordmakedonerne vovede sig frem.
Den danske defensiv var helt ny. De fem bageste havde aldrig tidligere spillet sammen.

I en kamp, hvor nordmakedonerne sjældent var i nærheden af det danske felt, blev de ikke udfordret.
Men det var en pletfri indsats, som Christian Nørgaard og Victor Nelsson leverede centralt, mens Alexander Bah og Joakim Mæhle var solide på back-positionerne.
Det er kreativiteten fra Gustav Isaksen og Mikkel Damsgaard, som vi så mod Nordmakedonien, der i høj grad skal være med til at sende Danmark til VM-slutrunden.
Den spilleglæde, den kreativitet og den måde, de foldede sig ud på, kan blive VM-gaven for Danmark.
På tirsdag har Danmark Joachim Andersen tilbage i det centrale forsvar, efter han afsonede karantæne mod Nordmakedonien.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


Danmark




































