Egypten indledte VM med et uafgjort resultat mod Belgien.
Mohamed Salah startede inde, men med et kvarter igen blev han skiftet ud, og det har fået flere på de sociale medier til at spekulere i, om der skulle være en konflikt mellem Egyptens landstræner Hossam Hassan og Mohamed Salah.
Men det afviser landstræneren.
- Salah er en vigtig spiller for vores hold - det gælder alle 26 spillere. Enhver spiller, der har arbejdet med mig, ved, at jeg behandler dem professionelt. Jeg har ingen favoritter.
- Salah er en fantastisk spiller, som hjælper sine holdkammerater. Han er meget disciplineret og fungerer som et forbillede.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Uanset om han starter inde eller bliver udskiftet, er det helt fint. Det er hans rolle som spiller. Alle ved, at jeg arbejder for holdets og landsholdets bedste.
- Der bliver spredt rygter om stjerner, spillere og hold. Men Salah er en meget disciplineret person.
- Han træner med os. Han er den første spiller, der accepterer mine beslutninger som cheftræner, siger han på et pressemøde ifølge Reuters.
Egypten møder New Zealand i den næste kamp.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FIFA VM
Egypten


































