Nicklas Bendtner er nu officielt klubløs, men hans agent er i fuld gang med at afsøge markedet. Meget peger på en fremtid i Tyskland, hvor det dog efterhånden er småt med bejlere til danskeren.
En enkelt klub finder dog stadig Bendtner så interessant, at de står klar med en kontrakt. Ifølge Ekstra Bladet vil Frankfurt i nær fremtid tilbyde danskeren en to-tre år lang kontrakt.
Frankfurt er ikke ukendt land for Bendtner, der allerede sidste sommer var på besøg i klubben for at se på forholdene. Dengang var parterne også i forhandlinger, men dengang endte det ikke med en kontrakt.