Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt har forstærket sig frem mod anden halvdel af sæsonen.
Den tyske Bundesliga-klub har hentet den 19-årige offensivspiller Paxten Aaronson i MLS-klubben Philadelphia Union på en kontrakt, som gælder fra januar.
Det bekræfter klubben torsdag på sin hjemmeside.
Amerikaneren som regnes blandt de største amerikanske talenter i MLS, har i 41 kampe for klubbens førstehold scoret fire mål.
Frankfurt har udstyret ham med en kontrakt, som udløber i 2027.
Om skiftet siger Sportsdirektør Markus Krösche til Frankfurts hjemmeside.
- I Paxten Aaronson var vi i stand til at hente en meget populær og talentfuld spiller, som vil give vores offensiv endnu mere fleksibilitet i fremtiden. Vi har en klar plan for ham. Paxten får den nødvendige tid fra os til at vænne sig til det nye miljø og til at udvikle sig bedst muligt.
Frankfurt er placeret på fjerdepladsen i Bundesliga.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Eintracht Frankfurt
Bundesliga



































