Frankfurt er tæt på at kunne præsentere deres nye cheftræner.
Den tyske klub bekræftede i starten af maj, at Oliver Glasner var fortid i klubben efter denne sæson, men nu har de fundet manden, der skal overtage tøjlerne.
Ifølge tyske Sky Sport bliver den nye cheftræner 42-årige Dino Toppmöller, som senest var assistent under Julian Nagelsmann i Bayern München.
Udover Toppmöller har Salzburgs cheftræner, Matthias Jaissle, også haft samtaler med Frankfurt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Toppmöller kender Frankfurt særdeles godt, da han spillede som aktiv i klubben fra 1993-1994.
Derudover har han et godt kendskab til Markus Krösche, der er sportsdirektør i Frankfurt, efter deres fælles fortid i Leipzig.
Toppmöller har tidligere været cheftræner i Luxembourg for F91 Dudelingen, hvor han vandt mesterskabet tre gange og to gange pokalvinder.