Jens Jakob Thomasen er snart fortid i svenske Elfsborg.
Fredag oplyser Allsvenskan-klubben, at danskeren forlader klubben, når hans kontrakt udløber ved årsskiftet.
- Det er tid til, at jeg skal videre, men det har været 2,5 helt utrolige år, hvor jeg har haft det rigtig godt.
- Selvom det har været lidt op og ned for min egen del - som fodbold kan være - har jeg altid gjort mit bedste, og jeg er meget glad for min tid i Elfsborg, siger Jens Jakob Thomasen til klubbens hjemmeside.
Også cheftræner Oscar Hiljemark udtaler sig.
- Vi takker Jens Jakob for hans tid og indsats i Elfsborg og ønsker ham stor held og lykke i sin videre karriere og fremtidige udfordringer.
29-årige Jens Jakob Thomasen nåede 41 kampe for Elfsborg siden skiftet fra franske Nimes.

Elfsborg
Allsvenskan
































