Allsvenskan -Jens Jakob Thomasen valgte Elfsborg: Der var SL-interesse
2023-07-19 19:00:00
Foto: Elfsborg

Jens Jakob Thomasen valgte Elfsborg: Der var SL-interesse

Jens Jakob Thomasen fortæller til bold.dk, at hans valg om at skifte til Elfsborg skyldtes prioriteter, selvom der var andre muligheder fra blandt andet Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 16. runde

FT

DIF

0 - 4

ELF

Efter afskeden med Nimes er Jens Jakob Thomasen vendt tilbage til Skandinavien. 

Torsdag i den forgangne uge blev den tidligere OB-anfører præsenteret i svenske Elfsborg, der i skrivende stund topper Allsvenskan.

bold.dk har taget en snak med den 27-årige midtbanespiller om skiftet, hvor han understreger, at valget er det helt rigtige.

- Det blev Elfsborg efter at have fået et godt indtryk af klubben ud fra de informationer, jeg kunne samle sammen, indleder Jens Jakob Thomasen og fortsætter.

- Alle, jeg har talt med, sagde, at det var en rigtig god klub, og jeg har så fulgt med og set nogle kampe i den svenske liga hen over en periode, hvor jeg også bare må sige, at det er et hold, der ser rigtig solidt ud.

- Da jeg så fik talt med sportschefen og træneren, så tænkte jeg, at det var et godt match, og jeg tror, jeg har været imponeret over den måde, de arbejder på, så jeg er rigtig glad. Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde mødtes med dem.

Fynboen kommer til den svenske klub på en fri transfer, efter Nimes rykkede ned i den tredjebedste franske række, hvilke gjorde, at Jens Jakob Thomasen kom ud af sin kontrakt grundet en nedrykningsklausul.

Derfor kunne danskeren også godt mærke en del interesse, der valgte at tænke mere på prioriteter end andet forud for det næste skifte.

- Der var egentlig mange klubber rundt omkring, der spurgte til situationen. Det er klart, når man bliver gratis på den måde, så er der jo mange, der hører ind til, hvad der så skal ske nu. 

- Jeg brugte da også en del tid på at finde ud af, hvad jeg egentlig ville prioritere næste gang, for det var en udfordrende sæson (i Nimes, red.), og jeg kunne også godt have haft muligheden for at blive i Frankrig, hvis det var det, men jeg følte, at jeg skulle et sted hen, hvor jeg spillede om at opnå noget i stedet for at undgå noget, understreger han.

Var der også Superliga-interesse?

- Det er jo ikke så relevant nu, da jeg har truffet mit valg, men ja - der var interesse fra Superligaen. Jeg fortalte dog min agent, at jeg gerne ville fortsætte udenlands, så var det også det, der blev meldt tilbage til klubberne.

Det blev til 173 kampe i 3F Superligaen for midtbanespilleren i OB-trøjen, inden skiftet til Nimes.

”Skal op i omdrejninger”

Allerede fra start venter der en udfordring for Jens Jakob Thomasen, da han ikke har spillet rigtig fodbold siden april måned sammenlignet med sine nye holdkammerater, der allerede har spillet 15 kampe i denne sæson.

Den manglende fodbold for midtbanespilleren skyldtes, at han fik en albueskade i udekampen mod Paris FC, der holdt ham ude i de resterende seks kampe for Nimes i den forgangne sæson.

Derfor ved han også, at han skal oppe sig for at komme ind på et ellers sammentømret hold.

- Jeg kommer jo lige ind midt i sæsonen for dem, og de er ekstremt påpasselige med ikke at kaste mig ud over kanten. Fremgangsmåden er rigtig professionel, og jeg er blevet givet den tid, der skal bruges for, at jeg er i fuld omdrejninger, når jeg kommer i kamp.

- Det er et virkelig godt hold, og det er klart, at jeg også skal op i omdrejninger for at gøre mig gældende. Det er der ingen tvivl om også med tanke på den pause, jeg nu har haft. Jeg har stadig lidt at arbejde med, men vi tager det step by step.

Jens Jakob Thomasen har skrevet under på en kontrakt til udgangen af 2025.

Allerede i den kommende weekend kan han få sin officielle debut, når Elfsborg på udebane møder Djurgårdens IF.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 16. runde

FT

DIF

0 - 4

ELF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce