England kørte søndag aften Senegal over i ottendedelsfinalen med en 3-0-sejr og sikrede sig en plads i kvartfinalen, hvor Frankrig er modstanderen i et stort opgør lørdag klokken 20.
Liverpools Jordan Henderson startede inde for anden kamp i streg og leverede en fornem præstation.
Og ifølge midtbanespiller Jude Bellingham fortjener Henderson mere respekt. Det siger han til Sky Sports efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Strålende præstation i dag (af Henderson, red.) Jeg har set noget af det vrøvl, der er blevet sagt om ham.
- Det er latterligt, han er så undervurderet teknisk. Han leverede igen i en stor kamp og scorede et vigtigt mål. Jeg synes, det er på tide, han får lidt respekt.
Henderson scorede 1-0-målet efter 38 minutters spil, og Bellingham havde næstsidste fod på.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar