2025-02-18 19:26:01

Engelsk dommer suspenderet: Anklaget for sex med mindreårig

Gareth Viccars er blevet suspenderet som dommer i de engelske fodboldrækker. Det sker efter anklager om sex med en mindreårig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En frygtelig sag er kommet frem i England. 

Fodbolddommeren Gareth Viccars er anklaget for seksuel krænkelse af en pige i alderen 13-15 år. 

Ifølge The Telegraph skal Viccars 7. marts møde i retten. 

Den 46-årige fodbolddommer har siden 2018 dømt i de engelske fodboldrækker (EFL) og i pokalturneringerne FA Cup og Carabao Cup. 

Som følge af anklagerne er Viccars med det samme blevet suspenderet, oplyser en talsmand fra dommerorganet PGMOL: 

Artiklen fortsætter efter billedet

League One -Engelsk dommer suspenderet: Anklaget for sex med mindreårig
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Så snart beskyldningerne kom frem, blev hr. Viccars øjeblikkeligt suspenderet.

- Da sagen er genstand for en igangværende politiefterforskning, er vi ikke i stand til at kommentere yderligere.

Gareth Viccars har i de senere år hovedsageligt været assisterende dommer i League One og League Two. 

Seneste kamp var ifølge Soccerway som dommerassistent i opgøret mellem AFC Wimbledon og Grimsby 3. marts 2024. 

Annonce
Annonce

Denne artikel kan ikke kommenteres

Annonce