2022-11-24 20:20:01

England vil ikke forhaste protester ved VM: Handler om timing

Det engelske landshold overvejer at markere sig med nye protester ved VM, men landstræner Gareth Southgate understreger, at sådanne markeringer ikke skal forhastes.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Doha, Qatar
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

ENG

0 - 0

USA

Protester mod FIFA og Qatar har fyldt meget under VM-slutrunden. 

Torsdag var det igen et tema, da England afholdt pressemøde forud for fredagens kamp mod USA. 

bold.dk var tilstede på pressemødet, hvor landstræner Gareth Southgate blev spurgt, om det engelske landshold følte en form for pres til at finde på nye protester mod FIFA og Qatar, efter Tyskland onsdag aften lod sine frustrationer flyde på grønsværen.

De tyske landsholdsspillere holdt sig for munden på holdbilledet som et symbol på, at FIFA forsøger at lukke spillernes mund. Derudover havde en række af de tyske spillere valgt at iføre sig fodboldstøvler med regnbuefarver.

Gareth Southgate ville ikke afvise, at det engelske landshold kan finde på lignende markeringer, men landstræneren understregede, at sådanne markeringer ikke bør forhastes.

- Jeg synes ikke, vi bør føle nogen form for pres. Vi har talt om det her i over et år, og vi har altid støttet de forskellige tiltag - både individuelt og kollektivt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -England vil ikke forhaste protester ved VM: Handler om timing
Foto: Gareth Bumstead/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det skal ikke handle om at lave en bedre video, end den som Australien lavede op til slutrunden, for den var fremragende og kunne ikke laves bedre. Og vi skal ikke forsøge at lave en bedre markering end Tysklands. 

- Det betyder ikke, at vi ikke kommer til at lave flere markeringer eller protester, men timingen skal være den rette, og det skal være det rigtige at gøre. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, vi begår en fejl, hvis vi forhaster noget bare for at vise folk, at vi gør noget. Det ville ikke lande et godt sted, sagde landstræneren.

Må leve med kritikken
Southgate understregede efterfølgende, at det engelske fodboldforbund er fuldkommen klar over sit ansvar i forbindelse med slutrunden.

- FA tager selvfølgelig sit ansvar alvorligt, og vi stiller ikke spørgsmålstegn ved noget. Det faktum, at vi stadig taler om de her ting, gør, at emnet forbliver i fokus, og det hjælper med at øge opmærksomheden. 

- Vi føler os virkelig bakket op af vores LGBT+-fanbase. Jeg ved, at nogen af dem føler sig skuffede over, at OneLove-anførerbindet ikke blev til noget. Det kommer vi til at modtage kritik for, og sommetider er du blot nødt til at tage imod kritikken og leve med den. 

- Det er sådan, jeg ser det. Så længe vi stoler på det, vi står for og tror på det, synes jeg ikke, at vi skal haste med at gøre noget, afsluttede Southgate.

Englands kamp mod USA fløjtes i gang fredag aften klokken 20:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

ENG

0 - 0

USA

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0