Jordan Henderson har fået godt med ros efter to gode præstationer mod henholdsvis Wales og Senegal i ottendedelsfinalen.
Liverpool-midtbanespileren, som scorede det første mål mod Senegal, lovprises nu også af angriber Harry Kane, som roser Henderson for sine lederegenskaber.
- Hendo, har jeg altid sagt, er en af de bedste ledere, jeg har spillet med, siger Kane ifølge Goal.com.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er virkelig vokal, han presser spillere til deres absolutte maksimum, og det er derfor, han har været fantastisk. I de kampe, han har spillet, har han været fremragende - med og uden bolden.
- Du har brug for forskellige typer af ledere på dit hold, og det har vi med fire eller fem forskellige personligheder.
Kane, Henderson og co. skal lørdag op imod Frankrig i kvartfinalen.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar