Thomas Tuchel har skrevet under på en ny kontrakt med det engelske fodboldforbund.
Det er en aftale der holder ham i jobbet som engelsk landstræner til og med EM-slutrunden i 2028, som bliver afholdt på hjemmebane.
Det oplyser det engelske fodboldforbund på sin hjemmeside.
Staben omkring Thomas Tuchel forlænger desuden også deres aftaler.
Den oprindelige kontrakt med den tyske træner løb kun til og med VM-slutrunden til sommer.
- Jeg er meget glad og stolt for at forlænge min tid med England. Det er ikke en hemmelighed for nogen, at jeg elsket hvert minut indtil videre i mit arbejde med mine spillere og trænere, og jeg kan ikke vente til at føre dem til VM. Det er en stor mulighed, og vi vil gøre vores bedste for at gøre nationen stolt.
- Jeg har fået så meget støtte fra Mark (Bullingham - FA-direktør, red.), alle mine kollegaer i fodboldforbundet og fra fans overalt, at jeg ikke tøvede, da jeg blev spurgt om at fortsætte dette drømmejob. EURO 2028 bliver en meget speciel turnering, og som træner er der ikke noget du vil mere end at konkurrere med de bedste på den største scene, siger Thomas Tuchel.
Thomas Tuchel begyndte i jobbet tilbage i januar 2025.
I kvalifikationen til VM vandt England otte ud af otte mulige kampe og indkasserede ikke et eneste mål.
Proud. Passionate. Pushing for more. 🧢 pic.twitter.com/omWwpAGGSh
— England (@England) February 12, 2026


England































