Raheem Sterling måtte forleden forlade den engelske landsholdslejr i Qatar og rejse hjem til London, eftersom hans hjem i hovedstaden var blevet udsat for indbrud.
Torsdag bekræftede englænderne, at Chelsea-spilleren vender tilbage til VM-lejren forud for kvartfinaleopgøret mod Frankrig, og fredag deltog han i træningen.
Det er dog ikke helt besluttet, om Sterling kommer til at spille en rollen, når de to europæiske nationer brager sammen. Det fortæller Englands landstræner, Gareth Southgate, i et interview ifølge BBC Sport.
- Raheem (Sterling, red.) kom tilbage i morges (fredag, red.), så vi bliver nødt til at vurdere præcis, hvordan han har det.
- Han har naturligvis misset en masse træning, men dejligt at have ham tilbage med gruppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Adspurgt om Sterling vil være blandt udskifterne, svarede landstræneren:
- Det vil jeg antage, ja.
- Jeg har ikke haft mulighed for at tale med ham, siden han landede, men vi vil se, hvordan han har det under træningen.
Opgøret mellem Frankrig og England fløjtes i gang lørdag klokken 20.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar